Badmintonprofilen Jan Ø. Jørgensen led fredag et gratis nederlag til verdensetteren Chen Long ved sæsonfinalen i Dubai.
Allerede før den sidste gruppekamp mod den stærke kineser var danskeren videre til semifinalerne.
Chen Long vandt forholdsvis sikkert med 21-14, 21-17 over Jan Ø. Jørgensen.
Det så ellers lovende i kampens indledning, hvor danskeren fik slået et hul med en føring på 12-8, men så begyndte Chen Long ellers at røre på sig.
Andet sæt var også jævnbyrdigt frem til 10-10, men så trak den suveræne kineser igen fra.
Den indbyrdes statistik mellem Chen Long og Jan Ø. Jørgensen viser otte kinesiske og blot en enkelt dansk sejr.
Både Jan Ø. Jørgensen og Chen Long er videre til semifinalerne, da begge spillere havde vundet deres to første gruppekampe.
Det samme gør sig gældende for Viktor Axelsen og japanske Kento Momota, der i øjeblikket mødes i den sidste kamp i den anden VM-gruppe.
/ritzau/