Klassementet er en sand gyser: Tætteste Tour i dette årti

Tour de France er en af de mest tætte udgaver de seneste 10 år, da fire ryttere er inden for et halvt minut.

Det er en sand gyser i årets Tour de France, hvor favoritterne er utrolig tæt i toppen. (Foto: © Jeff Pachoud, Scanpix)

Efter et par magre år, hvor man kan argumentere for, at Tour de France ikke har været spændende nok, så er det svært at brokke sig over udviklingen i løbet i år. Hele fire ryttere er inden for godt et halvt minut af i toppen af klassementet efter løbets 13. etape.

Det er kun set et par gange de seneste 10 år, hvor Team Skys dominans har drænet det meste spænding ud af løbet, og faktisk er det første gang siden 2009, at vi har den unikke situation.

Tilbage i 2009 var dog også helt ekstrem. Der var hele seks ryttere inden for et enkelt minut med den relativt ukendte rytter Renaldo Nocentini i førertrøjen. Der skulle dog ende med at være store forskelle i Paris, hvor Contador stod øverst på podiet. Han vandt Touren mere end fire minutter foran Andy Schleck.

Den anden gang var året før, hvor Cadel Evans var i førertrøjen efter 13. etape. Han havde fire ryttere bag sig inden for et enkelt minut. Den samlede vinder af løbet endte med at være Carlos Sastre, og han lå faktisk ikke i top fem på daværende tidspunkt.

Dermed kan man godt konkludere, at rigtig meget kan ske i årets løb endnu, og det er mildt sagt umuligt at forudse, hvem der står øverst på podiet i Paris om lidt over en uge.

Vi har samlet klassementets top 10 i løbet:

1. Fabio Aru, Astana

2. Chris Froome, Team Sky - 0.06

3. Romain Bardet, AG2R - 0.25

4. Rigoberto Uran, Cannondale - 0.35

5. Mikel Landa, Team Sky - 1.09

6. Daniel Martin, Quick-Step Floors - 1.32

7. Simon Yates, Orica-Scott - 2.04

8. Nairo Quintana, Movistar - 2.07

9. Louis Meintjes, UAE Emirates - 4.51

10. Alberto Contador, Trek-Segafredo - 5.22