Michael Mørkøv har kæmpet og kæmpet for at hænge på feltet de sidste dage, efter et slemt styrt på anden etape.
I dag måtte danskeren så give fortabt. Han stod af cyklen og udgik af Tour de France.
- Det er aldrig sjovt at stå af cyklen i et cykelløb. Slet ikke i Tour de France. Men jeg synes fandeme han har kæmpet godt trods omstændighederne, sagde Matti Breschel umiddelbart efter 8. etape.
Ikke alle hørte det i radioen
Michael Valgren havde endnu ikke hørt nyheden om, at Michael Mørkøv var udgået af løbet, da han nåede i mål.
- Er han udgået? Det var modbydeligt i dag, og han har lidt lige siden den dag, han styrtede. Det er super synd for. Det er sgu ærgerligt, lød det fra Valgren.
Hør også hvad Chris Anker Sørensen og Jakob Fuglsang siger til Michael Mørkøvs farvel til Touren i videoen øverst i artiklen.