Det burde nærmest ikke kunne lade sig gøre: Kroatien med godt 4 mio. indbyggere spiller søndag finale ved VM i fodbold.

Men den unge nation på Balkanhalvøen har siden selvstændigheden i 1991 holdt live i en tradition for at satse på sport i almindelighed og fodbold i særdeleshed.

Det er en kultur, som stadig lever i Kroatien ifølge Tea Sindbæk Andersen. Hun er adjunkt i Østeuropastudier med speciale i Balkan ved Københavns Universitet og har i sit arbejde beskæftiget sig med kroatisk fodboldkultur.

- Jugoslavien var et sted, hvor sport var højt profileret og prioriteret. De tænkte på sig selv, som et sportsførende folk – en sportsnation. De havde store sportsudøvere i en lang række af sportsgrene, og det var jo også Danmarks held, at Jugoslavien blev udelukket EM i 1992 – ellers havde de også været blandt de bedste hold der. Det kan man måske bedre forstå, når det er et land med mere end 20 mio. indbyggere, men det er jo den tradition, Kroatien har videreført.

Josip Broz Tito var Jugoslaviens leder fra 1945 til sin død i 1980, og under hans styre blev sporten prioriteret højt. En tilgang som går igen i andre kommunistiske stater.

- Sportskultur er i mange kommunistiske styrer højstatus på lige fod med finkultur, som man jo også gør meget for at promovere. I et klasseløst samfund er der ikke forskel på en sportselite og en kulturelite. Derfor bliver der også investeret i de faciliteter, som atleter har brug for.

- Den kultur og tradition har vi så også set nogle grimme sider af. For eksempel med de ækle historier om systematisk doping i Sovjetunionen eller hårdt disciplinerede børnegymnaster i Rumænien, fortæller Tea Sindbæk Andersen og fortsætter.

- Fodbold var en del af statsstrukturen i Jugoslavien. Røde Stjerne i Beograd var politiets klub og Partizan Beograd var hærens klub, og så kunne de dyste med Hajduk Split og Dinamo Zagreb om at komme på visit hos præsident Tito. Der er en stærk tradition for at dyrke fodboldkulturen fra statsligt hold.

Efter selvstændigheden i 1991 blev sport set som et særligt vigtigt redskab til at opbygge en stærk national identitet. Bronzemedaljerne ved VM i fodbold i 1998 står som en kulmination på forsøget på at sætte Kroatien på verdenskortet, og den gyldne generations præstation dengang, har inspireret det nuværende landshold.

En lurende nationalisme

Sammenvævningen mellem sport og politik har i lange perioder været udtalt i Kroatien.

Den hæderkronede talentfabrik Dinamo Zagreb blev i perioden 1993-2000 omdøbt til Croatia Zagreb i et politiseret forsøg på at brande hele landet gennem hovedstadsklubben – til stor utilfredshed for klubbens tilhængere.

Og den stærke nationale bevidsthed har til tider haft svært ved at finde balancen mellem en sund patriotisme og en uhyggelig nationalisme.

Forud for VM i 2014 røg midterforsvareren Josip Simunic i karantæne i 10 kampe for at have givet en kontroversiel hilsen til de kroatiske fans efter en kvalifikationskamp mod Island.

”Za dom spremni” – For fædrelandet – lød det fra Simunic. En hilsen som under 2. Verdenskrig blev anvendt af den radikale, fascistiske Ustaše-bevægelse, og som kan sidestilles med nazisternes ”Sieg Heil”.

Under det igangværende VM trak selvsamme hilsen spor i den kroatiske landsholdstrup, da Dejan Lovren efter gruppesejren over Argentina sendte en hilsen ud på sociale medier.

Her kunne man høre ham synge linjer fra en sang af det kroatiske rockband ”Thompson”, som ad flere omgange har flirtet med højreradikale synspunkter. Starten af sangen, som dog ikke kan høres i Lovrens videohilsen, er den netop kontroversielle ”Za dom spremni”-hilsen.

Ifølge Tea Sindbæk Andersen er videoen med Lovren ikke nødvendigvis et udtryk for ekstreme holdninger, men han udviser ikke desto mindre dårlig dømmekraft.

- Han kan ikke være uvidende om problematikken omkring sangen. Det kan man godt forlange af en fodboldspiller i dag, at han ved. De bliver jo i en eller anden forstand en slags diplomater for deres nation.

En splittet men glad befolkning

Udover de politiske kontroverser har kroatisk fodbold også været ramt af korruptionsskandaler med fodboldbossen Zdravko Mamic i centrum.

Her er superstjernen Luka Modric også pludseligt havnet på anklagebænken, og han risikerer i værste fald fængselsstraf, hvis han dømmes for falsk vidneudsagn.

Derfor var stemningen forud for VM ikke præget af ubesmittet begejstring i den kroatiske befolkning, men en finaleplads har uden tvivl skabt en fornyet eufori og fællesskabsfølelse.

Bliver det til VM-guld vil kritikkerne givetvis forstumme for en tid og kroaterne vil kunne nyde det største øjeblik i landets historie siden uafhængigheden.

- Sport giver et følelsesmæssigt frirum, hvor vi som masse kan forvalte og forhandle vores identitet og vores begejstring. Fodboldstadionet er det sted i det moderne samfund, hvor det er okay at græde. Sådan er det også i Kroatien, siger Tea Sindbæk Andersen.

Se VM-finalen på DR1 med optakt fra kl. 15.30. Kampen kan også følges på dr.dk/vm eller i "VM på P3". Kampen starter kl. 17.00.