”TOR, JA, DEUTSCHLAND!”

Den 13-årige Knud Romer springer op af sofaen, råber og hujer af sine lungers fulde kraft.

Det er VM-finalen i 1974, og den tyske angriber Gerd Müller har lige taget sejren fra hollænderne. Den dansk-tyske dreng er lykkelig, men kun for en kort stund.

- Da Tyskland vandt, sprang jeg op og råbte af glæde. Og så rislede angsten gennem mig, for jeg vidste, at i morgen i skolegården kommer jeg til at bøde for verdensmesterskabet, siger han.

Det danske landshold har ikke noget med kampen at gøre, men teenagedrengen må alligevel betale prisen i skolegården dagen efter.

- Problemet var, at det ikke blev set som Holland mod Tyskland, det blev set som de gode mod de onde.

Forfatteren, der blandt andet er kendt for sin selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange for døden”og lige nu er aktuel med ”Kort over Paradis”, har gennem sin opvækst kæmpet med splittelsen over både at være dansk og tysk i en tid, hvor krigstraumet og tyskerhadet fra anden verdenskrig stadig rungede.

For ham har fodbold været en personlig rejse i udviklingen af forholdet mellem Danmark og Tyskland, og det var først, da danskerne bankede tyskerne i EM-finalen i 1992, at han endelig følte sig accepteret som dansk-tysker.

Fik tæsk for tyske sejre

Knud Romer voksede op i 1960’erne i en lille provinsby på Falster. Hans mor var tysker, hans far var dansker, og det betød, at hans familie blev isoleret fra lokalsamfundet, fordi man på det tidspunkt stadig så skævt til tyskerne. Ifølge Knud Romer foregik det især i små lokalsamfund, som det hans familie boede i.

Han har gennem hele sin opvækst haft svært ved at finde sin plads i et samfund, hvor halvdelen af hans identitet stadig blev set som fjenden.

Men på trods af den splittede selvopfattelse har forfatteren altid set Danmark som sin hjemmebane, og når de internationale fodboldturneringer løber af stablen, er det også de rød-hvide danskere, han holder med. Ryger Danmark ud, finder han det tyske flag frem i stedet.

Det tyske bundesflagge fik han dog ikke brug for ved VM i Rusland, hvor Danmark for en gangs skyld kom længere end de tyske verdensmestre.

Når de to lande møder hinanden, holder han med Danmark. Sådan har det altid været for ham.

Desværre for den unge Knud Romer, var det som oftest tyskerne, der klarede sig bedst i fodboldturneringerne, og han måtte gang på gang stå til regnskab for danskernes sportslige nederlag.

Som barn fik han tæsk af de andre børn i skolen, når tyskerne sejrede på fodboldbanen, og det betød, at han følte sig fremmedgjort og afvist af det danske samfund.

- Det er da klart, at når dit hold vinder verdensmesterskabet, og du får tæsk i skolen næste dag, så føler du dig ikke særlig velkommen i et land, siger forfatteren.

Først da Danmark vandt over Tyskland i EM i 1992, følte han, at han endelig kunne få lov til både at være dansk og tysk uden at føle sig fremmed i sit eget land.

- Folk kom fandeme styrtende ud på gaden med frihedskæmper-armbånd, og jeg var lykkelig, for den sejr betød, at dæmonen endelig var væk. Vi festede simpelthen vores dårlige forhold til Tyskland væk i 1992, da vi vandt. Og jeg kunne mærke det med det samme. Det var en lettelse uden lige, siger 57-årige Knud Romer.

Miraklet i 1992 er blot et nedslag i historien mellem Danmark og Tyskland, men for Knud Romers egen historie er det et af de vigtigste. Danmark havde udlignet det historiske regnskab, og pludselig var tyskerne ikke længere fjenden.

- Pludselig blev Berlin hipt og cool. Det Tyskland, som vi ikke havde ville haft noget med at gøre siden anden verdenskrig, blev pludselig eksotisk, og da det skete, kunne jeg mærke, at tiden begyndte at gå igen.

Fodbold er ikke bare sport

For Knud Romer er fodbold ikke blot en sport, som han elsker og værdsætter, men også et spejlbillede af verdenssituationen.

- VM er jo sådan set verdenskrig i form af en lystig leg, hvor vi kan hengive os til de mest stereotype udtryk for nationalisme og fædrelandskærlighed. Det, synes jeg, er fantastisk, siger han.

Ifølge forfatteren kan man aflæse de enkeltes landes politik, økonomi og kultur i det, der sker i fodboldens verden.

- Det er jo verdenshistorien i en bouillon-terning, siger han.

Og da Danmark vandt over Tyskland i EM i 1992, var det for ham udtryk for, at Danmark endelig havde fået revanche for den krig, der havde hjemsøgt samfundet siden 40’erne.

- Det har jo haft betydning for hele min selvfølelse. Min identitet og min måde at føle mig velkommen i det danske samfund på.

På trods af den brogede fortid mellem forfatteren og fodbolden, nyder Knud Romer i dag stadig at følge med i fodboldens verden.

- Den fredelige udfoldelse af sporten er jo en nødvendighed. Det er en ventil. Fællesskabet skal have en form, og så længe den er sjov og fredelig, så synes jeg, det er vidunderligt at være med til.

Det bliver hverken Danmark eller Tyskland, der kommer til at hæve VM-trofæet efter slutrunden i Rusland, da slaget skal stå mellem finaledebutanterne fra Kroatien og verdensmestrene fra 1998, Frankrig.

Hvem, der bliver nye verdensmestre i fodbold, kan du se på DR1 søndag, og kampen fløjtes i gang klokken 17.00.