Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og alle de andre stjerner vil lige om lidt blive vist live på Facebook, når de spiller kampe i Champions League.
Det er de amerikanske brugere af Facebook, der får mulighed for at se kampe to gruppekampe i hver runde, samt fire 1/8-finalekamp og fire kvartfinalekampe på Facebook. Det skriver det amerikanske medie Bloomberg.
TV-giganten Fox Sport, der har rettighederne i USA til Champions League, har indgået en aftale med Facebook, og det har altså muliggjort, at den fineste klubturnering i Europa fremover vil blive vist på Facebook.
Ud over de europæiske klubkampe i Champions League kommer Facebook også til at vise kampe fra den mexicanske liga, efter at det lykkedes for det sociale netværk at indgå en aftale med rettighedshaveren Univision Communications.