Danmarks Idrætsforbund kunne have gjort mere for at sikre sig, at kvindelige elitefodboldspillere på A- og U-landsholdet ikke blev udsat for offentlige vejninger, som for flere spillere blev startskuddet til senere symptomer på spiseforstyrrelser.

Det siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund, som er den samlende organisation for dansk elite- og breddeidræt.

Reaktionen kommer, efter han har set dokumentaren ’Fodboldens usynlige syge’, hvor 35 nuværende og tidligere A- og U-landsholdsspillere fra de danske kvindelandshold fortæller, at de har eller har haft symptomer på en psykisk lidelse.

Fællesnævneren for en del af spillerne er optakten til EM i 2013, hvor DBU satte fokus på at optimere de fysiske krav under kvindelandsholdets faner.

DBU’s testapparat voksede, de kvindelige landsholdsspillere skulle nu vejes hver morgen, og det kunne foregå under kollegaernes opsyn. Vægten blev skrevet ned på et papir, som blev hængt op på væggen. I fællesrummet blev personlige tal pludselig fælleseje.

De offentlige vejninger begyndte på A-landsholdet før EM i 2013, og er ifølge DBU stoppet igen.

Men her skulle Danmarks Idrætsforbund som generel ansvarlig for dansk idræt også have været mere årvågne, siger Hans Natorp.

- Nej, dengang er der ikke blevet gjort tilstrækkeligt i DIF. Når der er mennesker, der kommer til skade på den her måde, så havde det være dejligt, hvis der var nogen i 2013, der var klar over, hvad der ville ske for de kvinder, som nu fortæller deres historie.

- Vi må konstatere, at alle er blevet klogere siden da. Der er blevet reageret, og der bliver reageret. Vi har en kørt en massiv indsats for at hjælpe folk med psykiske lidelser de seneste tre år.

Blandt andet er der blevet oprettet en hotline hos Danmarks Idrætsforbund, der er kommet trivselsansvarlige i de 62 medlemsforbund, og mental trivsel er kommet på dagsordenen, fortæller Natorp.

Hør Danmarks Idrætsforbunds formand, Hans Natorps, umiddelbare kommentar til dokumentaren ’Fodboldens usynlige syge’:

Der skal en kulturforandring til

Ifølge Hans Natorp har Danmarks Idrætsforbund ikke været klar over omfanget af psykiske lidelser blandt kvindelige fodboldspillere i Danmark, før han så DR’s dokumentar.

Men samtidig understreger han, at han mener, at dansk idræt i 2023 er "et helt andet sted", end det var tilfældet for ti år siden, og han ville ønske, at Danmarks Idrætsforbund havde sat initiativer i søen noget tidligere.

- Det er nemt at sige i bagklogskabens klare lys, og jeg er glad for, at vi er så langt, som vi er. Samtidig kan jeg garantere, at vi ikke mister fokus på mental trivsel, siger han og slår fast, at "det dengang ikke var godt nok".

Men er det så godt nok i dag? De seneste år har danske idrætsforskere haft fokus på unge, danske kvindelige elitespilleres mentale helbred.

En rapport fra Syddansk Universitet i 2021 viser, at 28,1% har symptomer på angst, mens 40,3% har symptomer på en depression. Samtidig viser forskningen, at unge kvindespillere har mere end fire gange så stor risiko for at udvikle symptomer på angst og depression sammenlignet med mændene.

Gør Danmarks Idrætsforbund nok for at sikre, at elitesportsfolk har det godt?

- Det handler om en kulturforandring. Det, at vi har en række kvinder, som står frem og fortæller deres historie, er med til at åbne op, og det er noget af det væsentligste, at man får skabt en kultur i eliteidrætsmiljøerne, hvor det er okay at snakke om det.

- Vi har for tre år siden sat gang i arbejdet på det her område, og udvikler løbende på det, og jeg har en forventning om, at de her tal falder, og det holder vi også skarpt øje med og justerer hele tiden indsatsen på det, efterhånden som vi bliver klogere, siger Hans Natorp.

Hør Hans Natorp svare på om Danmarks Idrætsforbund gør nok for at sikre, at atleter i elitemiljøer ikke får psykiske problemer:

Giver anledning til refleksion

Men selvom Danmarks Idrætsforbund de seneste tre år har haft fokus på problemet, så ændrer det ikke på, at der tidligere er nogle atleter, som er kommet til skade, og det berører Hans Natorp.

- Det er jeg virkelig ked af. Det går lige i hjertet og i maven, og vi prøver hele tiden vores bedste for at tage ansvar, men hver gang der er mennesker, der kommer til skade, giver det anledning til refleksion.

- Vi har en opgave med, at vi hele tiden skal blive bedre til at tage vare på vores atleter i forhold til den mentale trivsel og der, hvor det kan udvikle sig til psykiske lidelser, siger han.

Historien om offentlige vejninger på kvindelandsholdet i fodbold og den efterfølgende mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser blandt flere af spillerne kommer blot få år efter, DR Sporten i dokumentaren 'Svømmestjerne - under overfladen' kunne afsløre lignende forhold i Dansk Svømme Union.

Og selvom begge sager "er ulykkelige", så hverken kan eller vil Hans Natrop garantere, at vi ikke også i fremtiden kommer til at se sager om mistrivsel og psykiske lidelser i elitesport.

- Eliteidræt afspejler samfundet, hvor man også finder psykiske lidelser, så jeg kan ikke give en garanti for, at der ikke også vil være sager om psykiske lidelser i eliteidrætten i fremtiden, siger Hans Natorp.

Hvad han dog kan garanterer, er, at der i Danmarks Idrætsforbund bliver gjort alt, for at historien ikke gentager sig selv.

- Jeg kan give en garanti for, at det, vi arbejder med i eliteidrætten, hele tiden er med fokus på den mentale trivsel, og at det enkelte menneske skal præstere bedst muligt. Det gør man ikke, hvis man bliver skubbet ud i en psykisk lidelse. Ingen mennesker skal bære på de historier, som der er tale om i denne dokumentar.