GRAFIK FC Midtjylland møder polsk dark horse

FC Midtjylland møder Legia Warszawa i Europa League. Se hvordan de to hold har klaret sig.

(© DR)

FC Midtjylland får i aften besøg af det polske hold Legia Warszawa, når Europa League-gruppespillet 2015 fløjtes i gang. FC Midtjylland er landet i en hård gruppe, hvor hold som SSC Napoli og Club Brugge ligner to modstandere, der bliver svære at få point mod.

Derfor skal herningenserne sætte sin lid til, at det er i kampene mod Legia Warszawa, der skal hives point med hjem fra. Men det bliver ingen nem opgave at besejre det polske mandskab.

Legia Warszawa har nemlig masser af Europa League erfaring og gik blandt andet ganske suverænt videre fra gruppespillet sidste år med fem sejre og kun et enkelt nederlag. Desværre for polakkerne stødte de ind i hård modstand, da de blev sendt ud af Ajax med sammenlagt 4-0.

Dårlig statistik mod danske hold

Generelt set har polakkerne dog ikke imponeret mod danske hold før hen. Det er nemlig kun blevet til én sejr i fire forsøg. To gange uafgjort mod Brøndby IF i 2009, og så skal man hele vejen tilbage til 1960 for at finde en sejr over AGF, der til gengæld vandt den anden kamp hjemme med 3-0.

Kampen bliver spillet på MCH Arena i Herning og starter kl. 19.00. Vil du følge kampen kan du se den på Canal 9, hvor Zak Egholm og Peter Sørensen kommenterer kampen, eller du kan tune ind på P3, hvor LIGA følger kampen tæt.