Det var de færreste, der havde gættet på Lars Søndergaard som ny træner for kvindelandsholdet i fodbold. Men ham blev det, og der er grund til at sige tillykke til både DBU og den nye træner. Og så ellers vente og se, hvordan det hele kommer til at gå.
Der er i hvert fald tale om et overraskende valg – af begge parter. Normalt er det vanskeligt at lokke top-herretrænere over på kvindesiden. Et job som kvindelandstræner eller træner i 3F- Ligaen har mildt sagt ikke været set som et springbræt til noget som helst for mænd med for eksempelvis Superliga-trænerambitioner. Det er det nok stadig ikke, men valget af Lars Søndergaard viser alligevel, at der er sket noget med kvindefodbolden, og at nogle fordomme måske er ved at falme.
Kvindernes kvantespring
Lars Søndergaard har aldrig trænet kvinder før, og det vækker naturligvis opsigt. For der er givetvis forskelle på at træne kvinder og mænd i holdsport. Men i mine øjne har forskellene på de to køn i fodbold langt mere handlet om massiv ulighed omkring penge, interesse og generelle vilkår at dyrke elitesport under.
Her har kvinderne dog taget kvantespring i de senere år, både hvad gælder generel professionalisering, det fodboldmæssige niveau og ikke mindst interessen i offentligheden. Positivt for kvindefodbolden, javist, men det skaber også et voldsomt øget pres på spillerne og på træneren. Nu er det ikke længere bare mor, far og kæresten, der interesserer sig for, hvordan det går landsholdet. Det gør sponsorer, tv-selskaber, pressen og masser af danskere derude foran skærmene og på stadion.
Det pres er det brændstof, som toptrænere kører på, og det har givetvis også været med til at lokke Lars Søndergaard ud på nyt land.
Store forventninger
At kvindefodbolden ikke længere er en fætter- og kusinefest, vil lynhurtigt komme til at stå klart for den nye landstræner. Trods skandalen om den skrivebordstabte Sverigeskamp forventer de fleste danske fodboldfans stadig, at EM-sølvvinderne også formår at kvalificere sig til VM. Og kikser det, vil Lars Søndergaard møde kritik som ingen anden kvindelandstræner før ham i Danmark. Omvendt vil Lars Søndergaard med gode resultater være med til at vise, at kvindefodbold ikke behøver være en trænermæssig blindgyde for ambitiøse mænd.
DBU har i Lars Søndergaard hentet en landstræner med et CV fra herresiden, som ingen af hans forgængere kan matche. Nu skal Lars Søndergaard forsøge at matche sine forgængere på gode resultater - under et langt større pres end de var udsat for. Mon ikke det lige præcis er det pres og den interesse, der fik Lars Søndergaard og DBU til at finde hinanden.