Rayo Vallecano – Real Madrid, 16:00, TV3 Sport2
Real Madrid-træner Zinedine Zidane har valgt at spare stjernen Cristiano Ronaldo til dagens lokalopgør mod Rayo Vallecano, hvor kongeklubben ikke har råd til at smide point væk, hvis de vil hænge på i mesterskabskampen i Spanien.
Real Madrid er før de sidste fire runder i Primera Division ét point efter Atlético Madrid og FC Barcelona, men er også dårligere end de to rivaler i de indbyrdes opgør, så Real Madrid skal rykke helt forbi efter 38 runder, hvis de skal løbe med mesterskabet.
Trods fraværet af Ronaldo er Real Madrid tårnhøje favoritter mod Rayo Vallecano, som Real Madrid har slået i de seneste ti indbyrdes opgør. Seneste kamp mod holdet fra Madrid-forstaden Vallecas vandt Real Madrid med hele 10-2 på eget græs, hvor både Gareth Bale og Karim Benzema lavede hattrick.
Atlético Madrid møder senere på dagen Málaga CF. En kamp, der også spilles i Madrid, mens FC Barcelona hjemme tager imod Sporting Gijón sidst på aftenen.
Liverpool – Newcastle, 16:00, TV3+ og Kanal 6
Er man mere til at se et hold kæmpe med næb og kløer for overlevelse end spansk mesterskabskamp, så Newcastles er besøg hos Liverpool lige sagen. Newcastle er i øjeblikket på den forkerte side af nedrykningsstregen, men har leveret et par solide resultater på det seneste.
I sidste runde blev det 1-1 hjemme mod Manchester City, hvilket var en fin opfølgning på 3-0-sejren hjemme over Swansea City i runden forinden.
https://twitter.com/LFC/status/723559526436208640
Dermed lever håbet om en sæson mere i Englands bedste række stadig for manager Rafael Benitez og kompagni, der dog skal gå forbi både Sunderland og Norwich i tabellen, hvis den også skal stå på Premier League på St. James’ Park i næste sæson.
Let bliver det dog ikke, da Liverpool stiller op med stor selvtillid efter fire sejre på stribe og en målscore på hele 14-5.
Team Esbjerg – Team Tvis Holstebro, 17:10, TV2
Team Esbjerg har ryggen mod muren, når de på hjemmebane tager imod Team Tvis Holstebro i den anden kamp i semifinalen. Gæsterne fra Holstebro vandt det første opgør med 32-27, så den sejr skal som minimum tangeres, hvis der skal holdes live i det esbjergensiske håb om den anden DM-finale på to år.
Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen blæser til angreb med omtanke.
- Nu er det os, der har hjemmebane og en fyldt hal i ryggen, og det er fuld fart frem. Men det er samtidig vigtigt at holde fast i strategien og holde hovedet koldt mod et Team Tvis-hold, der er godt spillende, siger Frederiksen til Team Esbjergs hjemmeside.
I den anden semifinale mødes FC Midtjylland Håndbold og Viborg HK. Den kamp spilles søndag. FC Midtjylland vandt første opgør i Viborg 26-23.