Det begyndte som en drøm og er også endt som én.

Vejen dertil var dog tæt på at blive et mareridt for den finske Formel 1-stjerne Valtterri Bottas.

Da den 33-årige finne som ungt racer-talent i 2013 fik en plads i motorsportens kongeklasse og skrev kontrakt med Williams-teamet, kæmpede han med at finde farten i bilen.

Teamet fortalte ham, at han var for tung, og det blev startskuddet til en motions- og spiseafhængighed.

Det fortæller den finske Formel 1-stjerne til finsk tv.

- Jeg trænede mig selv til at modstå smerter, både fysisk og mentalt. Det tog overhånd og blev til en afhængighed. Jeg blev aldrig diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, men det var helt sikker det, jeg havde, siger Valtteri Bottas.

Bottas fortæller, at kosten i den periode udelukkende bestod af dampet broccoli, og at motionen tog overhånd.

Det hele foregik, uden at træneren vidste besked.

- Det var ikke særlig sundt. Jeg ville være den bedste og tænkte, at jeg var nødt til at gøre det, siger Bottas, som også fortæller, at han i 2015 fik hjælp af en psykolog til at komme af med problemet, siger han.

Vægt er afgørende i Formel 1

Formel 1-kørerens "usunde" forhold til vægt er dog ikke enkeltstående.

I 2007 har også den tidligere Formel 1-kører David Coulthard udtalt, at han i sin tidlige del af karrieren kæmpede med spiseforstyrrelsen bulimi.

At kørerne har haft stort - og i flere tilfælde også usundt - fokus på vægt undrer da heller ikke DR Sportens Formel 1-ekspert, Peter Nygaard.

I efterhånden en del har Formel 1-holdene nemlig skullet holde sig inden for en bestemt vægtgrænse, når de byggede deres biler.

Og da dén vægt også indebærer personen bag rattet, har kørerens vægt stor betydning, fortæller Formel 1-eksperten.

- Hvis man skal bygge en bil, som sammen med køreren holder sig inden for minimumsvægten, skal man smide noget ballast i bilen, og den kan du placere forskellige steder i forhold til tyngdepunkter, der kan gøre bilen hurtigere, siger Peter Nygaard.

Det vil sige, at jo mindre kørerne vejer, jo mere plads er der til tunge motorer i bilerne.

- Når Kevin Magnussen træner sin fysik, så er det selvfølgelig vigtig at være stærk, men han må ikke opbygge for meget muskelmasse, for så bliver han for tung. Det handler om at finde balancen, siger Peter Nygaard.

I 2019 indførte Formel 1 dog en regel om, at kørerne som minimum må veje 80 kilo med udstyr på - og hvis ikke de opfylder det krav, skal der placeres ekstra ballast i cockpittet, så de 80 kilo bliver rundet.

Og netop det kan være med til at afhjælpe de problemer, som dem Valtteri Bottas døjede med tidligere i karrieren.

- Der er meget fokus på kørernes vægt, men ikke så meget som før. Den gang var det ekstremt.

- Med de nuværende regler bliver bilen ikke lettere, hvis køreren er lettere. Bilen vejer det samme, men ingeniørerne har mere vægt at lege med, hvis de vejer mindre, siger Peter Nygaard.