Magnussen deklasseret efter kollision med teamkammerat

Kevin Magnussen har efter Grandprix'et i Barcelona fået 10 en sekunders straf og rykker derfor en placering ned i klassementet.

Kevin Magnussen blev efter løbet i Barcelona straffet for kollisionen med Jolyon Palmer. (Foto: © ALBERT GEA, Scanpix)

Kevin Magnussen havde ikke den bedste eftermiddag i Barcelona.

Den danske Formel 1-kører krydsede målstregen som nummer 14 - én placering dårligere end teamkammeraten Jolyon Palmer.

På løbets sidste omgang ramte Magnussen den forankørende Palmer i sving tretten i sin jagt på 13.-pladsen.

Magnussen er efterfølgende blevet gjort ansvarlig for påkørslen og er derfor tildelt en tidsstraf på 10 sekunder.

Det betyder, at Magnussen dumper én plads ned i klassementet, og Saubers Felipe Nasr dermed snupper 14-.pladsen.

Også tildelt strafpoint

Den danske Renault-kører har derudover fået tildelt to strafpoint.

Hvis en kører opnår 12 strafpoint i løbet af en sæson, bliver vedkommende udelukket fra det kommende Grandprix.

Det var Magnussens første strafpoint i denne sæson.