KARAKTERER Særligt én dansker imponerer i semifinale-sejr: 'Hun spiller så godt, at hun kunne sprænge skalaen'

Se DR's håndboldeksperts karakterer til de danske spillere - og vær selv med til at bedømme - efter kampen mod Montenegro

Mie Højlund var i følge DR Sportens håndboldekspert, Helle Thomsen, banens bedste spiller. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Sådan!

For første gang i 18 år er det danske landshold i finalen ved et stort mesterskab.

I semifinalen blev Montenegro besejret 27-23 i en kamp, der til tider var nervepirende, men hvor Danmark mod kampens slutning havde mest luft og formåede at holde hovedet koldt.

DR Sportens håndboldekspert Helle Thomsen giver herunder de danske spillere karakterer.

Du kan også selv vurdere danskernes indsats og uddele karakterer til landsholdet.

Sandra Toft: 10

Sandra Toft. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun har en redningsprocent på 32, og det er måske ikke det bedste, vi har set fra hende til EM, men det er bare sådan, at når det virkelig brænder på, så napper hun boldene.

Trine Østergaard: 10

Trine Østergaard. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun får ikke så mange bolde i første halvleg, men i efter pausen får hun to muligheder og scorer på begge, og så står hun godt i forsvaret. Det er bare klasse at banke to bolde i kassen i kampens afgørende fase, når man ikke rigtig har været med i spillet.

Althea Reinhardt: 10

Althea Reinhardt. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun spiller jo ikke ret meget, men der hvor Montenegro har den sidste chance for at komme tilbage i kampen, lukker hun af. Og det er jo det, man skal bruge den keeper til, som kommer ind fra bænken - at være kampafgørende, og det er hun.

Louise Vinter Burgaard: 12

Louise Burgaard. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun spiller bare godt hele kampen. Hun bringer noget fysik, og så sidder hendes krydsspil lige i skabet. Hun gør bare de andre spillere gode, og når hun er med i defensiven, gør hun også en god figur.

Sarah Iversen: 7

Sarah Iversen (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun spiller ikke så mange minutter. Men når hun er på banen, leverer hun en god indsats. Så helt klart en kamp over middel.

Anne Mette Hansen: 12

Anne Mette Hansen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun fortsætter fra sejren over Norge. Hun lægger hårdt tryk på Montenegros forsvar, og selvom hun kun scorer to mål, er hun med i rigtig mange af de danske scoringer. Modstanderne er nødt til at bruge meget energi på hende.

Andrea Hansen: 7

Andrea Hansen. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

- Hun kommer ind og får ti minutter, men forvalter dem godt.

Kathrine Heindahl: 10

Kathrine Heindahl. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun spiller næsten hele kampen, slider benhårdt i forsvaret og er stærkt medvirkende til, at Danmark kun lukker 23 mål ind.

- Hun har nogle hårde dueller i angrebet, hvor hun trækker tænder ud på modstandernes forsvar.

Emma Friis: 12

Emma Friis. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun scorer og scorer og scorer.

- Hun spiller hele kampen og fortsætter det høje niveau, hun har spillet på hele EM-turneringen.

Mette Tranborg: 10

Mette Tranborg. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun er med til at presse modstandernes forsvar og vinder mange dueller.

- Hun står også godt i forsvaret. Hun laver dog kun tre mål på syv forsøg, og skal man have et 12-tal, skal man udnytte sine chancer lidt bedre.

Rikke Iversen: 10

Rikke Iversen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun slider i forsvaret og laver en enkelt kasse i angrebet. Sammen med Heindahl og de to keepere danner hun et godt team, som gør det svært for modstanderne at score.

Kristina Jørgensen: 10

Kristina Jørgensen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Hun spiller blot 15 minutter, men når hun er på banen, løser hun sine opgaver perfekt. Sådan en spiller har alle trænere brug for.

Mie Højlund: 12

Mie Højlund. (Foto: © ZSOLT CZEGLEDI, Ritzau Scanpix)

- Hver eneste gang hun har bolden i hånden, er hun farlig. Ikke nok med at hun scorer seks mål, så lægger hun op til jeg ved ikke hvor mange danske scoringer. Hun spiller så godt, at hun kunne sprænge skalaen.

- Helt klart banens bedste spiller.

Spillere uden for bedømelse

Simone Petersen, Elma Halilcevic, Michala Møller

Jesper Jensen: 10

Jesper Jensen. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)

- Danmark spiller taktisk klogt og han får skiftet meget ud, som han har gjort hele slutrunden.

- Han formår at spille med de rigtige spillere på de rigtige tidspunkter.

Karaktergennemsnit: 10,1

Det holdt hårdt, men i kampens slutning havde Danmark både heldet og dygtigheden til at trække det længste strå.

Det er især bagkæden, som trækker det danske karaktergennemsnit op.