Landstræneren inden Island: Det er en meget, meget vigtig kamp

Selvom det kun er en træningskamp inden VM, så er søndagens kamp mod Island meget betydningsfuld.

Der er mindre end en uge til, at Danmark spiller den første kamp ved VM i herrehåndbold.

Derfor skal den have fuld gas i aftenens venskabskamp mod Island, siger den danske landstræner.

- Det er en meget, meget vigtig kamp for os. Det er et meget godt hold, de spiller godt, og de har imponeret mig indtil nu. De spiller altid med stort hjerte, lyder det fra landstræneren.

Island har været bedre

Den danske playmaker Morten Olsen er dog ikke helt så imponeret over islændingenes niveau.

- De har ikke verdens bredeste trup, og de har nogle unge spillere, der skal spilles ind på holdet. Så de er nok ikke helt dér, hvor de plejer at være, siger han.

Danmark har vist glimrende VM-form inden slutrunden. Ved træningsturneringen på hjemmebane, har danskerne vundet de første to kampe.

Fredag spiller Danmark deres første kamp ved VM, når de møder Argentina.