Tre ting vi lærte af sejren over Japan

DR’s håndboldekspert Camilla Andersen slår ned på tre ting, som Danmark kan tage med fra sejren over Japan.

De danske håndboldkvinder fik en problemfri åbning start på VM med en komfortabel sejr over Japan.

Trods den til tider ensidige forestilling er der alligevel aspekter fra 30-21-sejren, som det danske hold kan tage med sig videre i turneringen, vurderer Camilla Andersen.

Inde i turneringen

Alle danske spillere kom i kamp og vi kom spillemæssigt godt ind i turneringen. Angrebsmæssigt så det rigtig godt ud.

Vi startede disciplineret rent offensivt, og vi scorede kontinuerligt uden problemer. Det giver holdet en sikkerhed. Vi skulle bare have justeret forsvaret, og det fik vi gjort.

Dansk jubel efter sejren over Japan. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Kan tackle asiatiske modstandere

Nu har vi prøvet spille mod et asiatisk hold med en atypisk spillestil. Japan er som Sydkorea et hold offensivt forsvar og spillere med hurtigt fodskifte.

Det kan blive en fordel, hvis vi senere i turneringen skal møde sydkoreanerne.

Sløseri straffes

Kampen mod Japan viste, at vi er nødsaget til at ramme vores højeste niveau, hvis vi skal trække fra en modstander. Mod Japan kunne vi godt tillade os at sløse en smule og alligevel vinde med ni mål. Det kan vi ikke, når vi kommer længere ind i turneringen.

Danmark spiller sin anden kamp ved VM i aften mod Tunesien. Kampen fløjtes op kl. 20.45 og kan følges direkte på TV2, P3 og her på dr.dk/vm.