”Der var dengang i år 2000, hvor Scott Niedermayer fra New Jersey Devils fløj Stanley Cup-trofæet op på et 3000 meter højt bjerg i Canada for at løfte det over hovedet.”

”Nå ja, så var der også dengang i 1997, hvor Detroit Red Wings-kaptajnen Steve Yzerman tog trofæet med en tur på jetski på Lake Michigan.”

”Vi skal heller ikke glemme 2010, hvor Cristobal Huet, der var målvogter for Chicago Blackhawks, fik Stanley Cuppen til sit hjemland Frankrig, og han tog den med op i toppen af Eiffeltårnet.”

Det skorter ikke på farverige fortællinger, når canadiske Phil Pritchard beretter om de oplevelser, som hans noget specielle job har givet ham de seneste 30 år.

Men hans arbejde er da også noget ud over det sædvanlige, for Phil Pritchard er Keeper of the Cup, pokalens vogter.

Han har ansvaret for den 125 år gamle Stanley Cup-pokal, som bliver tildelt det hold, der vinder verdens bedste ishockey-liga, NHL, og det ærefulde hverv har han haft siden 1988.

Så hvis det lykkes Lars Eller og Washington Capitals at vinde over Vegas Golden Knights natten til fredag og sikre sig NHL-mesterskabet, så er det 57-årige Phil Pritchard, der trækker i de hvide handsker og går ud på isen for at overlevere den måske mest legendariske sportspokal i verden.

Barnedåb og mors slovakiske suppe

Stanley Cup – eller the Dominion Hockey Challenge Cup, som er pokalens rigtige navn – er meget mere end cirka 15 kilo sølvtøj, hvor der er indgraveret navne på de spillere, der har vundet den gennem tiden.

Der er mange traditioner forbundet med pokalen. Phil Pritchard har for eksempel aldrig rørt den uden at være iført hvide handsker. Det er kun vindere af pokalen forundt, fortæller han.

Spillere, der ikke har vundet pokalen, er meget overtroiske i forhold til den. De vil faktisk slet ikke være i lokale med Stanley Cuppen og da slet ikke røre den.

Men det, der nok gør den mere end 100 centimeter høje pokal allermest speciel, det er dens mange rejser.

Siden 1994 har det været fast tradition, at vinderholdet får 100 dage med Stanley Cuppen. Det betyder, at spiller og folk omkring holdet får lov at tilbringe én dag med pokalen et sted i verden efter eget ønske. Hvad, der skal ske på den ene dag, det bestemmer spilleren selv.

Og ”bestemmer selv” skal i den grad tages bogstaveligt.

På sin rejse rundt til de stolte vindere har den gamle oplevet lidt af hvert og blevet fyldt med alverdens ting. I flæng kan nævnes enorme mængder øl og champagne, samt hummere og blæksprutter.

Selv mors hjemmelavede mad har været i den. Da Tomas Kopecky sammen med Chicago Blackhawks vandt Stanley Cuppen, tog han pokalen med hjem til Slovakiet, hvor den blev fyldt op med hans mors hjemmelavede suppe.

Men der er nok ikke nogen, der slår Pittsburgh Penguins’ Josh Archibald, der i 2017 døbte sin nyfødte søn i trofæet.

Buler og skrammer

Det er de færreste 125 år gamle trofæer, der har oplevet så meget, som Stanley Cuppen har, og det har da også sat sine spor. Pritchard mindes flere gange, hvor der er sket mindre uheld.

- Vi holder som oftest godt øje med den, men der kan ske menneskelige fejl, hvor for eksempel et bordben kollapser eller lignende. Men når man bliver 125 år gamle, så kommer vi nok også til at have et par buler og skrammer, griner han.

Så den er også røget på gulvet nogle gange?

- Ja, det er sket en del gange, så den har da fået nogle skrammer, siger Pritchard.

Slovensk folkedans

Pritchard har oplevet lidt af hvert med trofæet, og på trods af den ene anekdote, der er mere fascinerende end den anden, så er det ikke de skæve episoder, der har gjort mest indtryk, fortæller han.

- Hver gang vi besøger et nyt land og en ny kultur, er det helt specielt. Vi er med til at skrive historie, men vi besøger også et land, som spilleren har forladt for at komme til Nordamerika og spille ishockey. Så det er nok de allerstørste oplevelser – der er mange følelser involveret, siger Pritchard, og mindes en oplevelse, han havde i Slovenien i 2014.

- Anze Kopitar fra Los Angeles Kings havde trofæet med til sit hjemland. Vi var til en fest hos en af hans venner i en lille slovensk by, og det endte med, at alle fyrene til festen stod og dansede en form for slovensk folkedans rundt om trofæet, mens højtalerne var ved at sprænge. Det var hans måde at sige tak til sine rødder på, og det var en fantastisk oplevelse, siger Pritchard.

Stanley Cuppen vækker følelser alle steder den besøger. De mest almindelige reaktioner fra ishockey-fans er glæde, ærefrygt og benovelse, men gråd er heller ikke usædvanlig, fortæller Pritchard.

'Vil meget gerne tilbage til Danmark'

Pokalen og dens vogter rejser cirka 200 dage om året, og de kommer vidt omkring.

- Vi har været i 25 lande, og den har besøgt alle amerikanske stater bortset fra Hawaii. Den har også været på Arktis, men dog aldrig været syd for ækvator – endnu, siger canadieren.

Ender NHL-finalen med en samlet sejr til Washington Capitals og Lars Eller, så kan det store trofæ meget vel ende med at komme en tur til Danmark.

The Keeper of the Cup besøgte Danmark i forbindelse med VM tidligere på året, og han fortæller, at han meget gerne vil tilbage sammen med trofæet, hvis muligheden skulle opstå.

- Danmark er et smukt sted. Jeg har været der nogle gange, og jeg vil meget gerne tilbage. De danske ishockey-fans er meget passionerede omkring spillet, og jeg er sikker på, at de vil tage lige så godt imod Stanley Cup-trofæet, som alle andre lande har gjort, siger Phil Pritchard over telefonen, inden han er nødt til at afbryde samtalen.

Bilen til lufthavnen venter på ham. Han skal flyve til Las Vegas til den femte finale, hvor det hele kan blive afgjort, hvis Washington vinder kampen. Skulle Las Vegas vinde, skal finalespillet ud i en sjette kamp.

Manden med de hvide handsker og det store smil vil ikke gætte på, hvem der i sidste ende løber med ”hans” pokal. Men én ting forsikrer han vinderholdet om:

- Hvor end de ønsker at fejre sejren med pokalen, så skal jeg nok komme forbi med den – det lover jeg, griner Keeper of the Cup.

Den femte NHL-finale spilles i Las Vegas klokken 02.00 natten til fredag.