Der var stor jubel i 2009, da Rio de Janeiro i Brasilien på en IOC-konference i København blev udpeget til vært for OL i august og De Paraolympiske Lege for handicappede i september.

Om få uger - den 5. august - åbner de første olympiske lege afholdt i Sydamerika officielt, mens fodboldturneringen dog tyvstarter den 3. august.

Hvis vi et øjeblik ser bort fra forsinkelser i OL-anlægsbyggeriet, risikoen for trængsel, sikkerhedsrisici (som politiet selv advarer om nu), korruptionsanklager mod myndigheder og politikere samt zikamyg, er der lagt op til en gevaldig brasiliansk fest.

Mange offentligt ansatte, universiteter og skoler lukker under OL, så folk kan tage ud af byen for at mindske trængselsproblemerne. Folk selv forventer dog, at alle bliver i byen, for brasilianerne elsker fest...

Men når kameraerne ruller i Rio, får vi 10.000 km væk øje på fattigdommen i Rio?

66 procent vil blive i slumbyerne

Rio er den by i Brasilien, der har mest slum. 22 procent af Rios befolkning bor i 763 slumbyer - favelaer - placeret rundt på bjergskråninger, hvor husene knopskyder i takt med, at familierne får penge.

Favellaerne er små parallelsamfund i samfundet. En undersøgelse har vist, at 66 procent af indbyggerne vil blive i slumbyerne, selv hvis de havde penge til at bo udenfor.

Den gennemsnitlige månedsløn er 965 reais svarende til knap 2000 danske kroner.

36 politienheder - UPP - forsøger at holde ro i et par hundrede af slumbyerne, mens narkobander styrer de resterende.

Tag del i samfundet og gør livet bedre

Gennemsnitsalderen i slumbyerne er 36 år, og et stigende antal af indbyggerne får en gymnasieuddannelse.

Det er ikke meningen, at de unge skal flytte fra slumbyerne, når de bliver uddannet og får job.

Ønsket er derimod, at de arbejder uden for (eller i) slumbyerne og kommer hjem med penge, virketrang og viden, så de kan hjælpe med at skabe bedre levevilkår for indbyggerne.

Retten til at bevæge sig frit

DR Viden har besøgt to af Rios slumbyer med politienheder: Vidigal, hvor kommandat Dantas selv er vokset op, samt favelakomplekset Complexo do Alemão i Rios sydlige udkant med flere slumbyer i samme enhed.

I januar 2012 rykkede politiet ind i Vigigal, der ligger på en bjergskråning med udsigt til den berømte strand Ipanema.

- Politiet skal holde Vidigal fri for narkobander og andre kriminelle, og samtidig håndhæver politiet indbyggernes rettigheder til at bevæge sig frit, siger kommandant Dantas.

Støvsugede slumbyen for tunge våben og narko

Først informerede myndighederne indbyggerne i slumbyen om, at man ville overtage styringen. Så blev en fortrop – en slags indsatsstyrke - sendt ind i et par måneder for at støvsuge byen for tunge våben og fortrænge narkobanderne.

I dialog med indbyggerne fandt man også frem til, hvilke forbedringer de ønskede i byen. Normalt er det ting som vand og strøm, så de ikke længere kan eller skal stjæle det fra strømnettet uden for byen, sundhedsklinikker og skolevæsen.

I Vidigal har man lige bygget en børnehave, og man har anlagt et stadion med kunstgræsbane til fodbold, en basketball-bane samt løbebaner rundt i kanten, så både børn og voksne kan være sammen og træne.

Ifølge kommandant Dandos var der ingen konflikt, og befolkningen var positiv indstillet, så politiet var velkommen. Beboerne samarbejdede med politiet, og der er stadig et godt forhold her fire år senere, siger han.

Og byens indbyggere hilser da også smilende på politiet under turen rundt i byen.

Ro og tryghed

Da UPP blev sat ind, boede der 30.000 indbyggere i Vidigal, men nu bor der nærmere 40.000, fordi politiets tilstedeværelse i slumbyen trækker folk til udefra.

Tidligere var der kampe mellem rivaliserende narkoorganisationer i favelaen, og borgere havde ingen at henvende sig til, hvis de blev udsat for vold, tyveri mm.

- Der er først og fremmest kommet tryghed og sikkerhed, efter at narkobanditterne forsvandt fra byen, siger Dantas.

Og takket være UPP kan man måske få bugt med opfattelsen af, at betjene er voldelige og korrupte. Så UPP kan få befolkningen til at skifte holdning til politiet generelt, mener Dandos.

Der er 210 betjente på UPP-stationen i Vidigal, og 50-60 er på job hver dag. Det høje antal sikrer ro. For fem år siden havde folk udefra ikke kunnet besøge byen. Der har ikke været mord, efter at UPP kom i januar 2012.

Sammenstød andre steder

Mens narkobanderne selv forsvandt fra Vidigal, har det langt fra været så let andre steder.

En lille times kørsel derfra ligger favelakomplekset Complexo do Alemão. Der var sammenstød mellem politi og narkobander, fordi det var et af de steder, hvor narkotopbosser holdt til.

Dengang kunne man ifølge politiet se narko’soldater’ fræse direkte over i den næste slumby med deres tunge våben i bilerne for at indtage den i stedet.

Uvirkeligt som i et computerspil

I Complexo do Alemão fornemmer man uroen. Ude på gaden kommer seks betjente patruljerende gennem gaden med trukket våben i jagten på narkokurerer.

Få minutter senere oplever vi en flok unge drenge (narkokurerer) komme løbende forbi os med pistoler fremme i tusmørket omme i en smøge, mens en dreng står vagt, halvt skjult bag en lygtepæl og beordrer alle kameraer gemt væk.

Sommetider fører det til ildkampe i favelaerne, når de krydser hinandens spor.

- Hvis vi så bydelen oppe fra, ville det minde om et computerspil, hvor politi og narkokurerer rykkede frem og tilbage under jagten. Det samme sker hver eneste dag, forklarer talsmanden for komplekset, Alan Brum Pinheiro.

Han har boet i slumbyen altid. Han bruger sit liv på at forsøge at forbedre forholdene for borgerne, og han er altid på udkig efter projekter, der vil støtte arbejdet i slumbyen.

Han er kritisk over for myndighedernes måde at håndtere slumbyerne på, og for ham er det vigtigt, at de unge bliver bevidste om, at de selv kan være med til at gøre en forskel.

DR Viden besøgte Rio de Janeiro i slutningen af april 2016. Kig på billederne øverst i artiklen.