Fabian Cancellera var både grædefærdig og jublende lykkelig, da OL-guldet i enkeltstart var en realitet.
Schweizeren kørte suverænt og endte med at vinde med hele 47 sekunder ned til enkeltstartsspecialisten Tom Dumoulin og Tour-vinderen Chris Froome. Dermed sejrede han faktisk over de to ryttere, der vandt sommerens to enkeltstarter i Tour de France.
Fabian Cancellara, der efterhånden er blevet 35 år, kørte de 54,5 kilometer på 1 time, 12 minutter og 15,42 sekunder. Sejren på enkeltstart er Cancellaras anden OL-guldmedalje i den disciplin. Han vandt også i 2008, dengang med lidt mere end et halvt minut ned til nærmeste forfølger.
Danske Christopher Juul-Jensen havde i en periode den bedste mellemtid. Han kørte generelt en flot enkeltstart og sluttede som nummer 19.
Christopher Juul-Jensen kørte enkeltstarten på 1:16:49.62 og sluttede som nummer 19 ud af de 35 startende ryttere.