Fem russiske kajakroere er netop blevet udelukket fra de Olympiske Lege. Det samme er en stribe svømmere, vægtløftere samt hele det russiske atletik-hold.
Men det er kun toppen af isbjerget. Afsløringen af et statsstøttet og styret, russisk dopingprogram er udelukkende et symptom på et 'råddent system', lyder det fra de danske OL-stjerners fagforening.
- Nu skammer man Rusland ud og peger fingre af russiske atleter. Men det er kun symptomet på et system, der er råddent. Jeg har aldrig oplevet mere doping på øverste plan og korruption i topsport end nu, og jeg har beskæftiget mig med elitesport i over 30 år, siger Mads Øland, direktør for Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF) samt Spillerforeningen.
Reaktionen kommer efter de seneste ugers afsløringer af et massivt, statsstøttet dopingprogram i Rusland. For nylig besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC), at man ikke ville udelukke Rusland fra legene i Rio, der begynder om ni dage.
IOC er ligeglade med atleter
I stedet blev beslutningen overladt til de internationale specialforbund for hver idrætsgren. Her har det Internationale Kajak Forbund (ICF) netop udelukket fem atleter, mens en lang række forbund stadig vurderer for og imod.
- Store dele af det etablerede system med IOC i spidsen arbejder primært for at beskytte deres kommercielle og organisatoriske interesser. I sidste ende er de fløjtende ligeglade med de enkelte atleter. Om man så havde udelukket samtlige russere, ville det ikke ændre noget. Det er selve systemet, den er gal med, påpeger Mads Øland.
Set fra hans skrivebord er problemet, at man har sat ræven til at vogte høns. Strukturelt er den globale dopingbekæmpelse - med antidopingagenturet WADA i spidsen – i al for høj grad styret af IOC. Magten på området er delt mellem idrætspolitikere i IOC, WADA samt de internationale specialforbund. Det er en tredeling, der ifølge Mads Øland ikke vil eller kan bekæmpe dopingproblemet i sin egen midte, og som lader de enkelte atleter tilbage med skylden.
- Vi ser det fra atleternes synspunkt. Man har et system, der tillader, at atleter presses til at dope sig af strukturer omkring dem. Jeg er så træt af, at man peger fingre af atleterne. Selvfølgelig har atleterne et ansvar, men doping er ofte ikke noget, den enkelte atlet selv kan undgå, hvis det er præmissen for at være med på topplan, siger Mads Øland.
Løsningen er ikke mere kontrol
Som eksempel peger han på den russiske 800-meter løber Yuliya Stepanova, der som såkaldt 'whistleblower' var med til at trække tæppet væk under det russiske statsdopingprogram.
Indledningsvis blev hun stillet i udsigt, at hun kunne deltage ved OL under neutralt flag. Men det skete ikke. Hun er nu blandt de russiske atleter, der ikke må deltage i Brasilien.
- Jeg tolker det som et signal fra IOC til andre, der overvejer at blive whistleblowers om, at det ikke kan betale sig at stå frem, at de venligst bedes holde sin mund og afholde sig fra at skabe kaos i IOCs verden ved at afsløre doping i den skala, som hun har medvirket til at gøre det, siger Mads Øland.
Ifølge DEF-direktøren er løsningen ikke strammere kontrol og flere doping-test af sportsfolk.
- Man kan teste til man segner, det fjerner ikke problemet. I stedet bør man efterforske til bunds bag kulisserne og komme til bunds i dopingproblemets fødekæde, for eksempel omkring holdene, de nationale træningscentre og de nationale idrætsforbunds eliteprogrammer. Hvem leverer stofferne, ekspertisen og de store programmer? Det var sådan, man afslørede dopingprogrammet organiseret af det hold, som Lance Armstrong cyklede for. En solid, grundig efterforskning, der trak tæppet væk under det svindelnummer, siger Mads Øland.
Fagforeningsdirektøren peger på, at man burde lave et antidoping-system, hvor IOC og de internationale sportsforbunds magt begrænses eller fjernes helt.