De forsvarende olympiske mestre Rasmus Quist og Mads Rasmussen har sendt sig selv ud på omvej i jagten på endnu en OL-triumf. Den danske letvægtsdobbeltsculler endte lidt skuffende på en tredjeplads i det indledende heat, og derfor skal de ro et opsamlingsheat for at holde liv i håbet om endnu en OL-guldmedalje.
Det var kun de to første både, der gik direkte videre til semifinalerne. De pladser tog Irland og Italien sig af.
Danskerne endte på tredjepladsen med flere bådslængder op til de første og ned til de sidste. Det skyldes, at Quist og Rasmussen tydeligvis sparrede lidt på kræfterne til sidst, da en placering som nummer et eller to var uden for rækkevide. Nu skal de ud i opsamlingsheatet tirsdag eftermiddag.
Rasmus Quist og Mads Rasmussen har siden triumfen i London haft svært ved at kvalificere sig til legene i Rio. Faktisk lykkedes det slet ikke i første omgang, og danskerne er kun med fordi det belgiske roforbund måtte vælge mellem to både på grund af en regel om antal både.
Det indledende heat kan ses i playeren herover. Quist og Rasmussen ror på bane tre, lige midt i billedet.