Det blev en kort fornøjelse for 26-årige Caroline Wozniacki ved OL i Rio.
Danskeren kom uden problemer videre fra 1. runde efter 6-2, 6-4 over tjekkiske Lucie Hradecka, men i anden runde stod der en noget stærkere tjekke på den anden side af nettet.
26-årige Petra Kvitova ekspederede den danske fanrbærer ud af den olympiske turnering i t0 sæt efter 6-2, 6-4.
Efter nederlaget var Caroline Wozniacki selvsagt skuffet.
- Hun lægger voldsomt pres på mig fra start af. Hun kommer godt fra start, hvor det meste lykkedes for hende, så jeg kommer lidt på hælene. Jeg prøvede at fighte mig tilbage, men det gik ikke den her gang, siger Caroline Wozniacki.
Blandede følelser
Danskeren fik presset tjekken bedre i anden sæt, men Kvitova bare bedre spillende end Wozniacki.
- Jeg får en lille smule bedre længde på slagene i anden sæt og får lidt flere førsteserver ind. Det gør det lidt tættere, men hun var bedre end mig i dag, siger Wozniacki.
- Det har været en lidt blandet følelse, men det er klart, det har været et lidt specielt OL for mig, siger den danske fanebærer.
Kampen mellem Wozniacki og Kvitova var det 11. efter møde mellem de to spillere. Kvitova fører nu det interne regnskab 6-5.