I aften skal to grupper finde deres endelige afgørelse, og af de otte hold, der skal i aktion, ligger den videre skæbne kun fast for to af dem.
Med andre ord er der altså rigeligt at spille om i de fire opgør. Du får her et overblik over, hvad der kræves af de forskellige lande, hvis de skal holde liv i EM-drømmen.
Gruppe C
Kl 18.00 på TV 2
Ukraine - Polen
Nordirland - Tyskland
TYSKLAND Kvalificerer sig til 1/8-finalen med uafgjort, som også vil være nok til at vinde gruppen forudsat at Polen ikke vinder sin kamp.
POLEN Går videre med uafgjort, eller hvis Nordirland taber sin kamp. Slutter Polen á point med Tyskland vil det blive afgjort af målforskel, antal scorede mål, fair play-regnskab og til sidst Uefa’s koefficientrangliste.
NORDIRLAND Med tre point på kontoen er nordirerne sikre på at gå videre til 1/8-finalerne med en sejr, og de slutter som 3’er uanset om de spiller uafgjort eller taber.
UKRAINE Er færdig ved EM uanset resultatet, da de højst kan nå á point med Nordirland, som de tabte til.
Gruppe D
Kl. 21.00 på DR1 og DR3 (med optakt fra 20.30 og 20.45)
Tjekkiet - Tyrkiet
Kroatien - Spanien
SPANIEN Er allerede videre, og vil være sikker på at vinde gruppen med uafgjort.
KROATIEN Vinder gruppen med en sejr, men kan blive overhalet, hvis Tjekkiet vinder og de taber. Men kun hvis tjekkerne formår at slå dem på målregnskabet eller i yderste konsekvens fair play-regnskabet.
TJEKKIET Skal vinde for at overhale Kroatien på andenpladsen, men må ellers håbe på at slutte blandt de fire bedste tredjepladser i gruppespillet.
TYRKIET Skal have tre point for at være med i kampen om at slutte som en af de fire bedste tredjepladser i gruppespillet.
