Sidste år på en råkold dag i november fik ’Aftenshowet’ fyret godt op under sit stampublikum.
De to værter havde statsminister Mette Frederiksen i studiet. Emnet var corona - nærmere bestemt regeringslederens beslutning om at slå alle mink ihjel. Frederiksen virkede mere og mere irriteret undervejs i det lange interview. Værterne blev ved og ved. Og så kom den sætning, hvor statsministerens øjne sendte lyn. Den ene vært spurgte, om man kunne tale om ’uagtsomt mink-drab’.
Statsministeren gentog sætningen og smagte på ordet: ’uagtsomt mink-drab.’ Så havde hun hørt det med.
At dømme efter reaktionen i DR’s postkasser havde Mette Frederiksen en god del af publikum med sig. De gav efterfølgende i et direkte sprog DR besked på, at hele interviewet og navnlig formuleringen om det uagtsomme mink-drab var upassende og usmageligt.
Dermed lagde episoden sig op ad en håndfuld andre fra 2020, hvor DR-værter er gået kritisk til Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsens direktør) statsministeren eller et par af de andre top-beslutningstagere, som har haft ansvaret for hele nationens åbning eller nedlukning i det forgangne år.
DR har en særlig lovgivningsmæssig beredskabsforpligtelse under nationale kriser til at informere befolkningen om, hvordan den skal forholde sig. De oplysninger kommer fra myndighederne, og DR viderebringer dem uredigeret.
Jeg antager, at det ikke været nogen let opgave for DR som public service-station at skulle balancere imellem sin oplysningspligt i form af beredskabsforpligtelsen på den ene side og samtidig sikre, at DR i sin almindelige virksomhed på samme tid er kritisk over for samme myndigheder og politikere i dækningen af corona– uden at nogen kan kritisere DR for at miste balancen.
Der var intet i vejen med interviewet i Aftenshowet etisk set. Selvfølgelig skal et populært program som det, der når en masse mennesker hver dag, kunne bruge sin sendetid til at være kritisk over for statsministeren. Om man personligt kan lide udtrykket ’uagtsomt mink-drab’ eller ej er en smagssag som så meget andet. Men DR’s værter overtrådte ingen regler ved at sige det.
God, kritisk journalistik er jo også at tage firbenet ved halen.
Regeringen har i hele 2020 og langt ind i 2021 nøje styret sin information til offentligheden og en presse, som har udvist tålmodighed med betingelserne. DR (og TV2) har transmitteret pressemøde efter pressemøde, så befolkningen i direkte tv kunne følge med og danne sig egne indtryk af, hvad der blev sagt og besluttet.
Men journalistik er ikke at sende politikere og embedsmænds opfattelse uredigeret og uimodsagt fra væg til væg.
Det er lige det modsatte. Kritisk at efterprøve de oplysninger, der kommer frem og udvælge de mest interessante dele for offentligheden.
Journalistikkens væsen er ikke primært at skulle være respektfuld. Selvfølgelig er der dage, hvor man i højere grad måske bare skal formidle budskabet, mere end kritikken, som det skete lige i begyndelsen af corona-krisen, hvor hele nationen var i chok. Men det bør ikke bide sig fast.
DR har nøjagtig som andre danske medier en stor opgave i også at afdække, hvad der ligger til grund for de beslutninger, der træffes. Jeg ved fra mit daglige arbejde, at mange lyttere og seere er dybt uenige i den betragtning. Deres mange henvendelser er ofte præget af en tro på, at der findes en sandhed, som ikke kan diskuteres, og som DR især blandt medierne bør viderebringe – ret ukritisk – til befolkningen. Sådan fungerer verden bare ikke.
Alt er politiske valg, hvilket også rapporten fra ekspertgruppen med den forhenværende statskundskabsprofessor Jørgen Grønnegård Christensen om beslutningsgrundlaget for lukningen af Danmark har vist. Det var et politisk valg at lukke Danmark ned, som det skete i marts. Det var et politisk valg, hvilke erhverv og samfundsgrupper, der skulle forblive nedlukkede, da så åbningsprocessen gik i gang igen. Det er et politisk valg, hvordan man vil vaccinere folk og i hvilken rækkefølge. Det var et politisk valg at slå alle mink ihjel, og det er et politisk valg, om man synes, at staten skal åbne vaccinefabrikker eller ej.
I den sammenhæng har DR ved flere lejligheder i 2020 og ind i 2021 rettet fokus på, hvad der var de bagvedliggende argumenter for de valg, der blev truffet af regering og Folketing. Og hver gang har en gruppe af mennesker – mange endda – ret forudsigeligt skældt DR ud for at fordreje debatten og pleje egne egoer frem for folkeoplysningen.
I en tid hvor politikere i alle lejre gør det stadig sværere for medierne at bryde gennem laget af filtre, der skal holde de kritiske spørgsmål væk, hvor flere og flere politikere foretrækker at lægge en opdatering ud på Facebook for at undgå kritiske spørgsmål, har et stort og dominerende medie som DR en forpligtelse til at holde fast i den kritiske journalistik.
Lige siden en Venstre-minister i slutningen af 1960’erne fandt på at kalde nogle DR-programmedarbejdere for ’røde lejesvende’ har det været en tilbagevendende påstand i mange af de henvendelser, som kritiske brugere sender til DR.
Men i det sene efterår 2020 valgte temmelig mange, der henvendte sig at bruge udtrykket- ’de blå lejesvende’ om DR-journalisterne. Man måtte forstå at kritikerne mente, at DR’s journalister i for høj grad ukritisk viderebragte de borgerlige partiers synspunkter i forhold til aflivningen af minkene i stedet for regeringens syn på sagen.
DR gjorde forhåbentlig ingen af delene.
Men når DR bliver skældt ud af nogle for at være blå lejesvende og af andre for at være røde, står det måske ikke helt så galt til med balancen i corona-dækningen.
Klummen udspringer af afsnittet om Corona-dækningen i den seneste halvårsrapport fra lytterens og seernes redaktør. Den er alene udtryk for redaktørens opfattelse og tegner ikke DR.