Stadig flere af os får vores nyheder gennem Facebook, og vi følger i stigende grad mennesker, der abonnerer på det samme livssyn og politiske univers som os selv. Det er én af de konklusioner, som DR’s Medieforskning har ridset op i sin seneste medierapport fra 2015. Det er den samme tendens, vi ser i den øvrige del af verden. Aviser, radio og TV i gammeldags forstand er der skam stadig, men har stadig mindre betydning for, hvad der former vores holdninger. Det er den største udfordring og forandring overhovedet, som mediebranchen globalt står overfor. Facebook optræder på verdensplan som den største udbyder af nyheder, andre har produceret, med det formål at tjene mest muligt og uden det samme ansvar, som andre medieudgivere er underlagt. Facebook censurerer og opsplitter informationen til hver enkelt bruger, så det maksimerer interessen og dermed muligheden for at sælge reklamer. Fair nok. Facebook er ikke en publicist med samfundets oplysning for øje, men en multinational virksomhed, som skal tjene penge. Det stiller nogle ganske særlige krav til de traditionelle medier. Og i særlig grad påvirker det DR’s forpligtelse i journalistikken i en dansk sammenhæng.
DR er en vægt mod spin
DR er et gammeldags public service medie, som skal navigere i en ny tid med Facebook og andre udgivere og samtidig holde fast i at være en leverandør af betydningsfuld information til hele samfundet. Samtidig har DR et ansvar, som rækker meget længere
og stikker meget dybere end blot til at sende, udgive og i det hele taget bringe det stof, de fleste bedst kan lide. Grundlæggende er DR underlagt den public service kontrakt med det politiske system, som blandt andet pålægger virksomheden at levere væsentlig samfundsinformation og debat. Dertil kan man føje, at i en tid, hvor mindre medier kæmper stadig hårdere for at få plads til den samfundskritiske journalistik, der enten er dyr og tidskrævende, eller ikke giver pote i form af mange klik, har DR en særlig pligt til at udnytte sin styrke hele paletten af kritisk og eller tidskrævende journalistik. DR har også stadig styrken til at stå op mod de mange kommunikationsansatte som ministerier, partier og organisationer ansætter til at lave spin for at undgå kritisk journalistik. DR kan som én af de få institutioner stadigvæk levere information til hele samfundet på tværs af alle platforme. Fordi stort set alle danskere ejer DR gennem licensen.
Ingen kvote for kritiske spørgsmål
Jeg bruger et afsnit i min seneste halvårsberetning til DR´s bestyrelse på at forsvare DR´s ret og pligt til eksempelvis at producere programmer som ”Vi ses hos Clement”, hvor DR kritisk går til toppolitikere, som det var tilfældet med interviewet med Uffe Elbæk fra Alternativet og Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, i det forløbne år. Det vil for alvor være bekymrende, hvis DR lod sig kue af, at eksempelvis politikere ikke bryder sig om, at en vært borer i et bestemt emne. Der er ingen kvote for, hvor mange spørgsmål DR må stille til en prekær sag. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være sekvenser, hvor formen og den hårde tone kan tage for megen opmærksomhed fra indholdet. Det må blive en sag mellem den pågældende chef og værten. Mange seere har henvendt sig til DR og kritiseret et bestemt interview fra september, hvor værten i Aftenshowet grillede Pernille Vermund, lederen af Nye Borgerlige. Måske skyldes kritikken til dels, at programmet normalt ikke er et sted, hvor seerne søger hen, hvis de vil se politisk fægtning. Men i sig selv er der intet problem i de spørgsmål, der blev stillet til Pernille Vermund i Aftenshowet. Når man som partiet Nye Borgerlige går hårdt ind i debatten om religion og ytringsfrihed, må man som politiker også forvente skarpe spørgsmål om eksempelvis, hvordan det hænger sammen med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed og ytringsfrihed et cetera.
Facebook leverer nyheder i skiver
Politikerne har i vidt omfang valgt at bruge Facebook, som den foretrukne kanal til kontakt med vælgerne. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ophøjede mediet til i en dansk sammenhæng hidtil uset fornem status, da han valgte at lancere sin 2025-plan på Facebook. Set i lyset af den udvikling, varetager DR sine programetiske udfordringer ved at insistere på, at politikerne ofte bliver inviteret i studiet og står til ansvar for at debattere med politiske modspillere styret og udspurgt af DR-ansatte værter. I den amerikanske valgkamp lykkes det i høj grad for præsidentkandidaterne kun at bruge de medier, de kan lide, og dermed skabe et billede af sig selv, som er designet til Facebook, Twitter og i øvrigt tilpasset alle dem, der er enige på forhånd. Kandidaterne undgår at stille op til kritiske interviews. Herhjemme er det stadig kutyme, at politikerne stiller op året rundt til politiske debatter, interviews og lader sig udspørge i forbindelse med valg og folkeafstemninger. DR´s værter er ikke i sig selv partiske, fordi de går kritisk til en politiker. De passer bare et arbejde, der fordrer, at man insisterer på et svar, selv om nogen finder det ubekvemt. DR røgter sin forpligtelse til at levere debat og samfundsinformation. Bare det sker med respekt for alsidighed og redelighed. For på de første sider i DR´s etiske regelsæt står der blandt andet, at DR skal arbejde uden skjulte dagsordner, aldrig lade sig styre af økonomiske eller politiske interesser og i øvrigt være fair og upartisk. Så kritisk journalistik og samfundsinformation er om end ikke den vigtigste så én af de vigtigste opgaver, som DR og DR´s medarbejder har. Facebook er klar til at levere såkaldt ”gratis” indhold, information skåret op i pakker og skiver, så det er tilpasset din og min personlige smag og holdninger.
Den seneste halvårsrapport til DR's bestyrelse kan læses her: