I marts viste DR én af de seneste års mest omdiskuterede dokumentarprogrammer, 'Leaving Neverland'. Det er en dokumentar i to dele om popstjernen Michael Jacksons påståede pædofile forhold. I dokumentaren står to mænd, Wade Robson og James Safechuck, frem og fortæller i alle grufulde detaljer om, hvordan de som små drenge blev misbrugt seksuelt af popstjernen.
De beretter om, hvordan Michael Jackson bandt dem ind i en form for kærlig fortrolighed, hvor de ikke måtte sladre om de mere og mere voldsomme seksuelle overgreb, som han foretog på dem. Ifølge mændene forklaring skal jeg understrege.
For der er ét problem med dokumentaren. Hovedpersonens forklaring kan vi ikke få. Han døde i 2009. De to mænd har tidligere vidnet i lignende sager til fordel for Michael Jackson. Og – popstjernen er aldrig dømt for pædofili.
Instruktøren Dan Reed har bevidst besluttet, at han ikke ville inddrage Michael Jacksons efterladte og høre deres svar på de nye anklager, som bliver fremsat i dokumentaren. Det skulle være de to mænds fortælling.
Og det har vist sig at rejse et dilemma for DR. For på den ene side har DR fundet, at filmen har så store kvaliteter og sender så væsentligt et budskab om måden, pædofili kan foregå på, at man gerne har villet købe og vise den prisbelønnede film. Og det er sket. På den anden side er det et helt grundlæggende princip i al kritisk journalistik, at man hører den anden part. Jo alvorligere anklager, der rejses, jo vigtigere er det, at den angrebne part kommer til orde.
Så kan man indvende, at Michael Jackson jo er død. Det er ikke i sig selv en tilstrækkelig undskyldning for at undlade at få en kommentar til de alvorlige anklager, som pletter ikke bare Jackson men hans efterladte og nærmeste. De har krav på at komme til orde.
Den problemstilling har været rejst i alle de mange lande, hvor ´Leaving Neverland´ har været vist. Også i Danmark. Jeg modtog en klage fra en kvinde, som ikke var tilfreds med DR’s svar på hendes kritik af, at filmen overhovedet blev vist. Hun havde klaget, inden den kom på DR, og hun fandt yderligere grund til at klage, da hun havde set den. Jeg har gennemgået både klagen og DR’s svar, og min konklusion er: DR bør ikke have kritik for at vise filmen. Det er DR’s suveræne valg, hvilke film, man vil indkøbe og vise. DR har ikke haft nogen indflydelse på, hvordan filmen er blevet til. Så DR kan ikke klandres for filmen. Endvidere er det vurderingen, at det ville krænke instruktøren, Dan Reeds ophavsret til værket, hvis DR havde redigeret om og tilføjet noget til filmen. Så DR har vist den, som den er. DR har egne og meget omfattende interne retningslinjer for, hvordan man skal udforme programmer på en presseetisk korrekt facon. Men DR’s egne etiske retningslinjer gælder ikke, når DR er uden redaktionel indflydelse på et program.
Der er dog noget andet, der gælder. Det er de helt grundlæggende regler for god presseskik, som er en følge af Medieansvarsloven i Danmark. Og her har jeg vurderet, at filmen ikke levede op til reglen om, at kritik skal forelægges. Uanset om DR viser en indkøbt film eller selv har produceret den, så skal den være i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik.
NRK - den norske søsterorganisation til DR - valgte også at købe og vise filmen, men NRK’s etiske redaktør gjorde også offentligt opmærksom på, at hvis programmet havde været produceret af NRK selv, så havde man haft pligt til at forelægge anklagerne for den angrebne part, i dette tilfælde Michael Jacksons efterladte.
NRK har forsøgt at løse dilemmaet ved at bringe en række tekster efter filmen, hvor man redegør blandt andet for de efterladtes kommentarer til anklagerne. NRK har dog ikke selv forelagt de nye anklager for Michael Jacksons efterladte, men gengiver nogle af de synspunkter, de efterladte har givet udtryk for i forbindelse med filmens udgivelse.
Sagen bør give anledning til overvejelser i DR i forhold til kommende indkøb af programmer. Selv når DR ingen indflydelse har haft på en film eller et program, men blot vil vise værket, fordi man finder det relevant og interessant, så gælder der stadig i henhold til Medieansvarsloven nogle grundlæggende regler for god presseskik. Og de kan være overtrådt. Det var DR’s valg at vise filmen, og det får DR ikke kritik for. Men DR har købt en film, som ved et bevidst valg fra instruktørens side ikke lader den angrebne part komme til orde. Derfor bør DR sikre, at når brugerne går ind på dr.dk, hvor de stadig kan se ’Leaving Neverland’, så bliver de bekendt med, hvad de angrebne, Michael Jacksons efterladte, har at sige til kritikken på en måde, der giver et fyldestgørende og retvisende svar i forhold til de angreb, som filmen kommer med.
Du kan læse afgørelsen her.