Kan DR være et sprogligt fyrtårn, når nogle af vinduerne i fyret er slået ind eller har revner? Når man nogle år som jeg har siddet med brugernes bedømmelse mellem fingrene hver dag, så fylder kritik af sproget i DR endog rigtig meget.
Der er de klare fejl. Hvorfor kan DR’s medarbejdere ikke finde ud af, hvornår det hedder ”ligge” og ”lægge”, er nok det hyppigste kritiske spørgsmål, som kommer ind i mailboksen. Skarpt fulgt af problemer med at finde rundt i ”hans” og ”sin.”
Så er der de mere vanskelige, dér, hvor dobbeltformer er tilladt.
Så er der stavemåder, hvor kritikeren tager fejl. Dem er der også nogle af.
Så er der alle de ord, som efterhånden har mistet deres oprindelige betydning, eller ord, som har fået en særlig negativ eller positiv klang. Her er der ikke altid entydige svar.
Endelig er der én af de allerstørste klagegrupper. Bandeord og vulgær tale.
Jeg besluttede at gennemgå tre måneders sprogklager og kritik og finde ud af, hvilke fejl optræder, og hvor optræder de. Selv om fejlene er registreret, sådan som klageren opfatter dem. Det betyder, at jeg har ikke taget stilling til, om klageren har ret eller ej. Kun at en klager har klaget over et bestemt sprogligt problem.
Undersøgelsen er bearbejdet og bragt i halvårsrapporten til DR’s bestyrelse, som kom forleden.
Du kan læse rapporten i fuld længde her.
Rokker ved tilliden
Stavefejl rykker hos mange læsere ved tilliden til budskabet og budbringeren generelt. En gammel journalistisk anekdote lyder: Du kan citere en kilde for alt, - bare du staver hans navn rigtigt.
Sprogfejl kan ikke undgås.
Jeg kender det selv. Efter tredje gennemlæsning af for eksempel denne klumme, kan jeg finde nye fejl. Så var der et ”n” for meget, så manglede der et komma her og der. Eller også er der ét for meget.
Langt hovedparten af sprogfejlene stammer fra dr.dk og fra TV. Stavefejl- og grammatikfejl dominerer kritiske henvendelser om det skrevne stof på dr.dk. På TV er det vulgært sprog, som seerne klager over. Dernæst kommer forkerte udtryk og forkert udtale. Halvdelen af alle klagerne drejede sig om stave- og grammatikfejl. På TV drejer næsten 40 procent sig om vulgært sprog.
DR har en sprogredaktør, som kommer med anbefalinger. Han har udgivet en stilguide som en vejledning i, hvad der er godt sprog. Men DR har ikke et sprogpoliti, der rykker ud.
Forbedringerne skal komme ved, at der er en arbejdskultur, hvor den sproglige bevidsthed og omhyggelighed er høj. DR holder løbende sprogkurser, som er tilrettelagt blandt andet efter, hvor fejlene synes at optræde hyppigst. Det sker både for at undgå konkrete fejl og for at forbedre den sproglige kvalitet af sproget i DR. Undgå tyndslidte klichéer, undgå sproglig usikkerhed og famlen. I sidste ende er det for at højne DR’s troværdighed.
DR har taget kritikken til sig. Året ud hjælper DR’s eksterne sprogkonsulent med gennemlæsning af artikler på dr.dk, og fra nytår kommer der en ekstra redigerende journalist på dr.dk for at hjælpe med korrekturlæsning. DR Nyheder vil foretage sin egen undersøgelse af sprogfejl for at have et grundlag at arbejde ud fra. Det er positivt og rosværdigt af DR Nyheder og DR i det hele taget.
”Jeg skal pisse”
Det vulgære sprog udgør en stor udfordring. Den kendte DR-vært Mads Steffensen tændte krudtet i den sproglige klagekanon, da han i et afsnit af DR1-programmet 'Kender Du Typen?' sagde, at han lige skulle ”ud at pisse.” Kuglen ramte klagecenteret i DR, hvor rigtig mange fandt udtalelsen vulgær, upassende og stødende. Lige på dette område er der en stor forskel på det, som DR siger, at man tilstræber, og det, der faktisk sker.
DR’s etiske retningslinjer lægger op til, at brug af bandeord og vulgære udtryk kun skal finde sted meget undtagelsesvist, og hvis det sker, skal der være begrundet i, at det har en funktion i selve udsendelsen eller den kunstneriske fremstilling. DR vil ikke bidrage til ”en sproglig forråelse,” som der står. Specielt i programmer for børn og unge skal DR undgå grove bandeord, sexistisk eller diskriminerende slang.
Det kræver ikke en videnskabelig gennemgang af sendefladen for at konstatere, at den praksis ikke efterleves til punkt og prikke. Et eksempel: På DR3 bliver der sendt en meget populær serie om hjernemanipulation og med titlen 'Fuckr med dn hjrne'. Faktisk kan jeg ikke erindre, at nogen har klaget lige over dén titel, selv om den efter angelsaksisk sprogbrug indeholder et temmelig vulgært ord ”fuck”– ikke i dansk sprogbrug, hvor ordet er gledet ind som et temmelig almindeligt ord. Titlen rammer sandsynligvis sproget for målgruppen for DR3 og opfattes overhovedet ikke som problematisk. Derimod chokerer Mads Steffensen, når han bruger ordet ”pisse”, fordi det er så langt fra programmets koncept, DR1’s brede familiemålgruppe og værtens stil.
DR har uden det står nogen steder formodentlig en stiltiende form for sproglig overenskomst med forskellige grupper inden for forskellige platforme og programtyper. Det går først rigtig galt, nå nogen fra en anden målgruppe ser eller lytter med.
DR skal skræve sprogligt over en målgruppe fra 0 til 90 år, og det vil aldrig helt kunne lade sig gøre. Det er tydeligt, at DR’s sproglige udtryk og brugernes sproglige tolerance varierer alt efter, hvor programmet bliver sendt, og hvem det er møntet på.
Dér, hvor DR’s ledelse står i et valg, er i forhold til det løfte, som man gerne vil give til brugerne. Er det DR’s mål at holde fast i en ensartet restriktiv retning i forhold til at bruge bandeord og vulgære udtryk? Eller vil man bløde op i erkendelse af, at sproget i nogle programmer godt kan være præget af ord, som ikke bør forekomme i andre typer af programmer?
Churchill – en klaphat
En del af den sproglige kritik drejer sig om skrivestil samt ord og vendinger, som nogle brugere finder malplacerede. Også her spiller vores alder, personlighed og livserfaringer ind.
Generelt var der mange positive reaktioner på DR’s dækning af Prins Henriks bisættelse i 2018. Men der var også kritik af navnlig sproget hos de medarbejdere, som fulgte bisættelsen. Ikke sjældent giver netop kongehusdækning anledning til den form for kritik. For eksempel var der nogle, der mente, at man ikke i en officiel TV-transmission kunne tale om en kiste, men at det hed ”en båre.” Nok et ord, som mange yngre mennesker finder unaturligt og gammeldags. Det faldt heller ikke heldigt ud, at en DR-medarbejder sagde, at kisten – eller båren – blev ”fragtet” til Christiansborg Slotskirke. Klageren gjorde opmærksom på, at ”blive kørt” var et passende synonym med mere pli.
Ord og begreber inden for udlændingeområdet giver i særlig grad anledning til kritiske kommentarer. Navnlig brugen af ordene ”flygtning” og ”migranter.”
Her er DR virkelig på en svær opgave. For det første skal det, der skrives og siges være korrekt. Men for det andet skal DR heller ikke fjerne sig sprogligt fra det hverdagssprog, som befolkningen benytter. En artikel om mennesker på vej over Middelhavet fra Nordafrika til Sydeuropa kan let blive til et skoleridt i udlændingelovens formuleringer og bestemmelser. Det forhindrer måske, at nogen overhovedet kommer i gang med at læse artiklen.
For det tredje, men absolut ikke mindst vigtige, skal DR bruge sproget på en måde, så hverken den enkelte medarbejder eller DR som institution lægger en særlig politisk holdning ind i formuleringerne. I daglig tale bruger journalister som store dele af befolkningen ordet ”flygtninge.” Men kritikere vil indvende, at en flygtning er en person, som har et lovligt asylformål, og det kræver, at myndighederne har behandlet og gransket den pågældendes baggrund og motiver. Andre siger: Når nogen ”flygter” med børn og familie på nakken over landegrænser og Middelhavet, så er det det rigtige ord at bruge. Ordene er sprængfyldt med politisk ladning.
Under alle omstændigheder skal DR-journalisten, som bruger disse ord, være godt klædt på og meget bevidst om, hvilke ord, man bruger. Ikke let når det samtidig skal være mundret og gå hurtigt.
Nå ja, og så er der klagerne, som bunder i, at nye generationer har både et andet forhold til historien og til sproget. Der var for eksempel en læser, som kom til tasterne, da vedkommende havde været igennem en DR-artikel om Storbritanniens tidligere premierminister Winston Churchill, og så havde journalisten brug formuleringen, at mange i samtiden anså Churchill for at være – en klaphat!
Samme Churchill gjorde en betydelig indsats for at forfine og skærpe sit sprog. Ét af de citater, han tillægges er: Kritik er let, præstationer er svære.
Måske bliver der skiftet et par ruder i fyrtårnet, og så må vi håbe, at det kaster sprogligt lys fra sig.