Et indslag i TV Avisen fra den 2. november 2017 – og en artikel på dr.dk samme dag - var ikke i strid med god presseskik, selv om justitsminister Søren Pape Poulsen efterfølgende skrev i et svar til Folketingets Europaudvalg, at oplysningerne ikke passede.
Forklaring følger. Jeg har modtaget en klage fra et folketingsmedlem over DRs svar i sagen, men klageren får ikke medhold. Indslaget – og en artikel på dr.dk – drejede sig om én af konsekvenserne, da Danmark per november 2017 trådte ud af Europol-samarbejdet.
I indslaget og artiklen fik man at vide, at eksempelvis danske grænsebetjente ind til skæringsdatoen kunne søge i Europol via en app på deres telefon, men det var slut, når Danmark trådte ud af EU's politisamarbejde per november 2017.
Jeg har i forbindelse med arbejdet set optagelser fra grænsepolitiet i Rødby. Her demonstrerer en grænsebetjent, hvordan han trykker på en app på sin telefon og kan søge ikke bare i det danske kriminalregister, men også i Europol. Den ansvarlige politiinspektør bekræfter i interview med TV Avisen politiets brug af app’en. Chefen siger til TV Avisen, at grænsepolitiet både kan søge i Europol-databasen, Interpols base, Schengen og i danske systemer.
Et folketingsmedlem med sæde i Folketingets Europaudvalg brugte sin særlige ret til at stille spørgsmål direkte til justitsministeren. Medlemmet spurgte derfor, om det var korrekt, at danske betjente ved grænsen ind til 31. oktober sidste år kunne søge i dele af Europols registre via en app.
Nej, svarede justitsministeren. Artikel og indslag var ikke korrekt.
Søgeapp på prøve
I forbindelse med sin klage vedlagde folketingsmedlemmet en række andre udtalelser fra den konservative justitsminister om politiets brug af blandt andet apps til søgning. Heraf fremgik, at dansk politi i 2017 var med i et forsøg med ”udrulning” af en søgeapp, men det fremgår ikke, at denne skulle have adgang til Europol.
Man skal kunne stole på de oplysninger, som DR finder frem og bringer – også i TV Avisen.
Men jeg har i denne sag lagt vægt på, at ikke bare en grænsebetjent viser TV Avisens journalist og fotograf, hvordan man bruger en app til søgning. Den stedlige politiinspektør bekræfter det i interview med TV Avisen. Det er rimeligt for TV Avisens journalist at gå ud fra, at det er sandt, både hvad man får fremvist af de politifolk, der til daglig arbejder i Rødby, og journalisten må tro på, at chefen for grænsepolitiet giver korrekte svar.
Der har efterfølgende vist sig at være en ganske anden opfattelse i Justitsministeriet. Men hvorfor der er denne forskel i grænsepolitiets beskrivelse og opfattelsen i departementet i København, skal jeg ikke kunne sige. Det er ikke min opgave.
Vel er det DRs journalisters opgave at være kritiske, men man kan ikke bebrejde TV Avisen, at dens medarbejdere stoler på, hvad ledende politifolk siger og viser.
Tavst Justitsministerium
Men justitsministerens svar til Folketinget og dermed afvisningen af TV Avisens historie, gør ikke i denne sag TV Avisens arbejde til uetisk journalistik.
Jeg hæfter mig også ved, at Justitsministeriet og justitsministeren ikke fandt behov for at henvende sig til DR for at få oplysningerne korrigeret, da artiklen blev vist og indslaget bragt. Begge dele fik fremtrædende plads, og der var tale om en nyhed med konkret og væsentlig betydning for dansk grænsekontrol.
Efter at folketingsmedlemmet klagede til DR i første omgang, henvendte TV Avisen sig til Justitsministeriet for at få ministeriet til at kastet mere lys over sagen, men ifølge TV Avisen vendte ministeriet trods gentagne henvendelser ikke tilbage.
Der er derfor ikke oplysninger i sagen, der kan klarlægge, hvad der måtte være ukorrekt i TV Avisens optagelser og interviews.
Se på motiverne
Tilbage står, at DR naturligvis skal være kritisk over for alle kilder og deres motiver. Det gælder også autoriteter i samfundet som politiansatte og justitsministeren.
Alle kilder kan have et motiv enten for at ville have bestemte oplysninger bragt, eller for at undgå, at visse oplysninger bliver bragt. Motivanalysen bør ligge i baghovedet hos alle journalister, og navnlig når det drejer sig om indslag, der vedrører politiske forhold.
I dette tilfælde stolede TV Avisen på de politifolk, som til daglig arbejder i Rødby. Derfor har jeg afvist klagers påstand om, at TV Avisen burde dementere ukorrekte oplysninger, når der ikke foreligger noget klar bevis for, at TV Avisens billeder og interviews bygger på fejl. Jeg mener heller ikke, at TV Avisen i det pågældende indslag fremstillede et landspolitisk emne på en tendentiøs måde, sådan som klager skrev i sin klage.
Tilbage mangler fortsat en forklaring fra justitsministeren på, hvorfor han skrev, som han gjorde til det folketingsmedlem, der klagede.
Du kan læse hele sagen her.