I artiklen "Ved årsskiftet blev flere beskyttet mod hadforbrydelser: 'Jeg føler mig tryg ved at anmelde det nu’" på dr.dk, kan man blandt andet læse om en ung mands oplevelser med chikane og hadforbrydelse.
Kildens historie fik en læser til at klage til DR. Han mente, at artiklen var et eksempel på, at DR var drevet af en særlig ideologisk dagsorden. DR bedrev propaganda til støtte for særlige minoriteter, fordi artiklen var ukritisk over for kildens historie, hævdede klageren. Klageren mente også, at DR burde være kritisk over for sandhedsværdien i kildens udsagn.
Efter at redaktionen afviste klagerens kritik, valgte klageren at anke sagen til lytternes og seernes redaktør Jesper Termansen.
Han har behandlet sagen og afviser alle klagerens påstande om brud på DR’s etiske regler for kildebrug.
Det fremgår af den seneste ankesag, som du kan læse nederst.
Kilde med personlige oplevelser
I DR’s etiske retningslinjer fremgår det, at DR lægger afgørende vægt på grundig research, hæderlighed og ordentlighed i programvirksomheden. Det betyder blandt andet, at DR er kritisk over for alle kilder.
Klagerens påstand var, at DR netop ikke opfyldte denne forpligtelse ved at undlade at efterprøve kildens fortælling, som klageren mente var tvivlsom og drevet af en særlig agenda.
Jesper Termansen konkluderer, at DR skal forholde sig kritisk til alle kilder, men at DR ikke er forpligtet til at efterprøve alle udsagn som kilder kommer med.
- Det er DR’s journalistiske ret at vurdere en kildes troværdighed ud fra en samlet vurdering, men uden at skulle efterprøve samtlige udsagn og udtalelser, skriver Jesper Termansen og føjer til:
- LSR lægger i denne sag vægt på, at ofte er udtalelser og oplevelser fra erfaringskilder, som netop er personlige oplevelser, vanskelige eller umulige at ”dokumentere” eller efterprøve.
Lytternes og seernes redaktør påpeger også, at den anvendte erfaringskilde udtaler sig generelt og ikke fremsætter beskyldninger eller anklager mod specifikke personer, men fortæller om egne oplevelser med hadforbrydelser.
Spekulationer uden dokumentation
Det fremgår af konklusionen fra lytternes og seernes redaktør, at klagerens opfattelse af kilden som utroværdig fremstår som spekulationer og savner enhver form for dokumentation.
- Klager insinuerer, men har ikke fremlagt dokumentation for, at den benyttede kilde skulle være utroværdig eller være drevet af en særlig dagsorden. Klager har heller ikke fremlagt dokumentation for, at kilden skulle tale usandt, slår Jesper Termansen fast og afviser klagerens kritik.
Klageren mente tillige, at den ansvarlige redaktionschef i DR ikke forholdt sig til klagerens kritik. Det afvises også af lytternes og seernes redaktør.
Du kan læse hele sagen her.