Kage eller slikkepind?
Med popcakes behøver du aldrig nogensinde at skulle træffe det udmattede valg.
Groft sagt er det kagestykker/kugler, der er på størrelse med én bid. De serveres festligt på en pind og kan laves i uendelige variationer. Og så trender de helt vildt i USA.
I denne uges afsnit af DR1-programmet ’Den store bagedyst 2017’ kæmpede deltagerne med at få de små kager til på en gang at se fænomenale ud, smage fantastisk, afspejle ugens amerikanske tema – og ikke mindst sidde fast på en pind uden at falde sammen.
Men du behøver hverken at være fingernem eller at ofre kostbare timer af din travle hverdag for at servere pop cakes ved næste festlige lejlighed.
Micki Cheng har løsningen til dig, der synes, det er sjovere at spise kage end at lave den.
Han viser, hvordan du på et øjeblik kan fremstille en kage, der har konsistensen til at blive serveret på pind, og dernæst poppe dine cakes som en pro.
Nemt med Micki: Bagedyst edition
- •
Dessert- og bageentusiast Micki Cheng snyder i forvejen. Ugentligt viser han en pærelet udgave af en kage fra 'Den store bagedyst'.
- •
Her bliver der snydt, hacket og åbnet poser til den store guldmedalje. Eller Mesterbager-forklæde.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/nemt-med-micki-popcakes