Lauras forældre er lesbiske: Selv som barn skulle hun svare på spørgsmål om deres sexliv

Gør det en forskel at vokse op med homoseksuelle forældre? Læs svaret fra 34-årige Laura Dalgaard, der er vokset op med to mødre.

Hvordan har dine forældre sex? Hvem er manden i forholdet? Tror du selv, du bliver lesbisk en dag?

Lauras forældre er to kvinder. De hedder Kirsten og Anne, og det har givet en del spørgsmål og krævet en del svar gennem hendes nu 34-årige liv. Indimellem også grænseoverskridende spørgsmål.

- Folk vil gerne tale om det, og så har nogen set deres snit til at spørge barnet om de spørgsmål, de ikke kunne tillade sig at spørge det lesbiske par om.

Men det er egentlig mest andre, der har set Laura som noget usædvanligt. Selv har hun altid følt sig helt normal.

- Jeg har haft en helt almindelig opvækst. Jeg spiste klokken 18, jeg blev opdraget ordentligt, og jeg havde pænt, rent tøj på. Det var vigtigt for mine forældre, at jeg skulle have så normal en barndom som muligt, og jeg gik aldrig rundt og følte mig speciel.

Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at børn fra homoseksuelle forældre har det mindst lige så godt som andre børn. Nogle undersøgelser har ligefrem vist, at børn fra lesbiske familier er psykisk stærkere, og at børn af homoseksuelle par generelt klarer sig bedre, når det gælder selvtillid og sociale kompetencer.

- Jeg har altid følt, at jeg tog et ansvar på mig, fra jeg var rimelig lille, som helt sikkert har gjort mig stærkere. Jeg turde godt at være her i verden, og det har aldrig været et problem for mig, hvis jævnaldrende børn kommenterede på min familie. Jeg har også altid været meget tolerant. Det var en helt naturlig del af mig at acceptere forskelligheder.

De kompetencer har Laura haft brug for, når hun har mødt fordomme. For det har hun.

- Der var en alder, hvor især drengene tog afstand. 'Uh, det er ulækkert at være homoseksuel', sagde de. Så rejste jeg mig op: 'Ved I godt, at mine forældre er lesbiske? Det er da overhovedet ikke ulækkert'. Da jeg gik på efterskole, ville nogle gerne være venner med mig, når de hørte min historie. Jeg forestillede mig, det var lidt som at have kendte forældre.

Og så har der været alle spørgsmålene. Alle de spørgsmål, som Laura har fået både i barndommen, og da hun er blevet ældre.

- Jeg har altid bare fejet det lidt af. Hold op, hvor har jeg svaret på mange mærkelige spørgsmål. Det er mærkeligt, at folk ikke har kendt grænsen.

Spørgsmålene har blandt andet været:

'Hvordan har dine forældre sex?' Lauras svar: 'Det ved jeg ikke. Hvordan har dine forældre sex?'

'Hvem er manden i forholdet?' Lauras svar: 'Hvad mener du? Der er jo ikke en mand.'

'Tror du, at du bliver lesbisk?'

- Jeg har haft lyst til at svare ja bare for at provokere. Men jeg blev spurgt, før jeg overhovedet havde udviklet min seksualitet. Jeg har aldrig haft et specielt behov for at sætte label på min egen seksualitet. Men nej, jeg er ikke lesbisk.

Det har aldrig været svært for Laura at forsvare homoseksualitet – og dermed også sine egne forældre. Men det gjorde ekstra ondt som barn, når voksne havde noget imod homoseksualitet - og dermed også hende selv og forældrene.

- Jeg hørte engang et radioprogram med en fra Dansk Folkeparti, der mente, at børn af homoseksuelle slet ikke skulle være her. Jeg kan huske, at jeg blev rigtig ked af det. Er der voksne mennesker, der har den holdning, tænkte jeg. Jeg har også engang mødt en meget kristen dame, og da jeg fortalte, at jeg havde to mødre, ville hun bede for mig. Der tænkte jeg, hvor er voksne mennesker dog bare dumme.

Laura er blevet ældre. I dag er det langt mere normalt med homoseksuelle forældre, og homoseksualitet er accepteret på en anden måde, end det var, da Laura var barn. Jo ældre Laura er blevet, jo mere har hun også oplevet, at hendes familieforhold er blevet mindre interessant for andre.

- Det er ikke fordi, jeg hele tiden fortæller om mine forældre, men det er heller ikke noget, jeg holder skjult. Blandt mine venner er det bare ikke særligt spændende at være homoseksuel.

Da Laura blev født i 1984, var det ikke lovligt at have to mødre som juridiske forældre, og befrugtningen skete i forældrenes hus i Lyngby gennem en kontakt på en uautoriseret klinik på Nørrebro.

Dengang blev der lavet nogle papirer, så Anne ville få Laura, hvis Kirsten døde.

- Vi har talt lidt om, at hun skulle adoptere mig, men det var ikke specielt vigtigt for os. Vi var jo bare en helt almindelige familie alligevel. Vi havde ikke brug for et stempel.

Men i forbindelse med at forældrene er blevet ældre, og Anne også har en biologisk søn fra et tidligere forhold, ville Anne gerne have det på plads. Det skete den 4. januar 2016.

- Jeg havde ikke haft det store behov inden, men da det skete, blev jeg så rørt. Jeg fik en dåbsattest, hvor alle var skrevet på, og det var så dejligt.

I dag har Laura selv en datter – med en mand. Hun hedder Karla. Kirsten er mormor, og Anne er bedstemor.

- Jeg er stolt af mine forældre. Jeg kan godt acceptere folks uvidenhed, men jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogle mennesker har behov for at fordømme andre menneskers seksualitet.