Liv Arleth er jomfru. Det korte svar på hvorfor er, at hun aldrig har følt sig seksuelt tiltrukket af andre.
- Kønsdele, don’t wanna go there, som hun siger.
Hun har heller aldrig haft et crush på nogen.
Fortæller du hende, at du er forelsket, vil hun formentlig tænke: 'Hvor dejligt for dig.' For hun har set på film, læst i bøger og hørt fra sine veninder, hvor fantastisk det føles.
Men hun ved ikke selv, hvordan det er. Hun har aldrig prøvet det.
Liv identificerer sig selv som aseksuel og aromantisk. For hende betyder det, hun ikke har lyst til sex, og at hun ikke bliver forelsket.
Engang kunne hun ligge søvnløs over det. Sådan er det ikke mere, men dengang ville hun bare gerne være 'normal.'
Liv undrede sig. Hendes to veninder var - sagt på nordjysk - rimelig oppe at køre over en liste med de 100 hotteste mænd i Hollywood.
Og bevares, Liv kunne da godt se, at mændene var smukke. Sådan rent æstetisk pæne. Men hun kunne slet ikke være med på venindernes begejstring.
Det kunne ligeså godt være reoler, hun forholdt sig til udseendet på. Hun følte intet dybere for de mandekroppe.
Det var det samme, når de talte om sex, eller hvem de var forelskede i. Liv kunne ikke genkende gymnasievenindernes følelser i sig selv.
- Jeg havde det ret skidt med det på det tidspunkt. Jeg gik med en undren og tænkte: 'Overdriver de?' 'Presser de sig selv til at gøre de her ting?' Jeg forstod virkelig ikke, hvad the big deal var.
Det var svært, fordi Liv følte, hun burde have de samme følelser. Hun kunne se på tv og i bøger, at teenagere blev opslugt af hinanden på den der: 'Jeg kan ikke få dig ud af mit hoved'-måde.
Selv i Maslows behovspyramide, som hun blev undervist i på skolen, blev hun mindet om det. Lige dér under fysiske basale menneskelige behov var tre bogstaver. S-E-X. I samme kategori som vejrtrækning, mad og vand.
- De fleste kan godt lide at passe ind. Være en del af en gruppe. Når du ikke føler et af de allermest basale behov, er du anderledes. Du er ikke en af de 'normale.'
Liv tilføjer:
- Jeg følte mig udenfor på det punkt. Lidt alene.
Det var ikke vennerne eller familiens skyld, understreger hun. De har aldrig presset på for, at hun fandt en. Det var heller ikke, fordi Liv følte, at hun var grundlæggende i stykker som menneske. Men det nagede hende, at hun ikke følte som de andre og ikke anede hvorfor.
Derfor blev hun lettet, da hendes veninde for cirka to år siden introducerede hende for begrebet aseksuel.
- Det var super-lettende at finde ud af, at det ikke var mig, der var underlig. Jeg gik fra at føle mig ekskluderet til inkluderet. Det var en validering af, at det var okay at have det, som jeg har det.
I dag har Liv det godt med sin seksualitet. Hun ligger ikke vågen om natten over den mere. Men én ting fylder ind imellem: Hun har ikke lyst til at ende alene.
Liv drømmer om at finde det, de fleste har i en kæreste.
Én at vågne op med. Én at gå hånd i hånd. Én, der gider at høre, hvad hun har lavet på en helt igennem hverdagsagtig onsdag. Én hun kan starte en familie med.
Med andre ord søger Liv et parforhold, men med en undtagelse. Det skal være uden sex. Og hvordan finder man én, som er med på det?
Liv har ikke svaret.
- Jeg tror aldrig, jeg vil kunne sige til en partner, at jeg er seksuelt tiltrukket af ham. At jeg begærer ham. Det forestiller jeg mig kan være svært for de fleste, der har en seksuel lyst og drift. Den bekræftelse tror jeg, mange ønsker, siger hun, som ikke udelukker, at hendes lyster og drifter ændrer sig med tiden.
- Jeg kan ikke afvise, at jeg aldrig finder en person, som jeg bliver forelsket i eller seksuelt tiltrukket af. Måske sker det, men jeg har aldrig oplevet det før, og på nuværende tidspunkt har jeg absolut ingen lyst til at interagere med andres kønsdele.
Det nemmeste vil derfor være at finde en, der også er aseksuel, tror hun. Dem er der bare ikke ret mange af i Danmark. I øjeblikket er der 45 medlemmer af Foreningen for Aseksuelle i Danmark, som Liv også selv er medlem.
Og hun er i tvivl om, hvordan hun skal spotte potentielle partnere andre steder.
- Jeg kan ikke bare tage i byen og møde en. Den seksuelle tiltrækning, som jeg tror, er første skridt for mange, når de begynder at udvikle parforhold, har jeg ikke. Jeg er totalt blank overfor andres flirte-signaler. Så hvilke signaler skal jeg gå efter, hvis jeg skal finde ud af, om den anden part er interesseret i mig som andet end en ven? spørger Liv.
Hun har ellers mødt folk, hun godt kunne se sig selv danne par med. Faktisk har hun set potentiale i flere af sine venner. Men hun har aldrig gjort noget ved det.
- Jeg tør vel ikke. Jeg er skræmt af det, som jeg tror, skræmmer alle: at få et nej. At gøre den nuværende relation komplet akavet. Jeg er jo glad for venskabet. Tør jeg ændre status quo?
Men en af grundene til at Liv ikke har spurgt nogen om en date er også, at hun ikke har travlt.
Hun ønsker sig ganske rigtigt en familie med børn og to voksne. Men hun er 23 år. Der er tid nok, føler hun, som heller ikke har en fast formel på, hvordan forholdet skal være.
Måske skal det være et forhold, hvor hendes kæreste kan have andre sexpartnere end hende. Hun ved det ikke.
Hun ved bare, at hun kan mærke, at hun har lyst til at finde en at dele livet med.
- Jeg har en trang til at have en person i mit liv, hvor vi to er dem, der er tættest på hinanden. Følelsen af at jeg aldrig er helt alene, vil jeg gerne have.