Hvordan er det at skulle forklare, at man går op i dyrevelfærd, samtidigt med at man lever af at skære dyr i stykker?

Hvordan ser man på sin egen fremtid, når veganere i flere byer går på gaden for at overbevise flere om at fravælge kød, og når kødindustrien får skyld for klimakrise og overforbrug?

DR.dk har spurgt tre unge slagtere om, hvorfor de har valgt netop det fag, og hvordan de oplever, at vores syn på kød ændrer sig.

Mads Lindskov Sonne, 21 år, slagter i Roskilde

'Kan du overhovedet se dig selv i spejlet?'

Det spørgsmål blev 21-årige Mads Lindskov Sonne mødt af til en fest sidste år. Han stod over for en fremmed kvinde og havde præsenteret sig selv som slagter, som han plejer at gøre, når han møder nye mennesker.

Først blev han paf over spørgsmålet. Normalt bliver hans indgangsreplik mødt af respekt og anerkendende blikke – nu skulle han til at forsvare sig selv.

- Jeg blev faktisk lidt ked af det og frustreret over, at man ikke kan få lov at spise, hvad man har lyst til. Vi tolererer hinanden på så mange andre områder, så hvorfor skal det, vi spiser, gøres til en kampplads?

- Jeg blev jo sat op som en skurk. Det ved jeg ikke, hvad skal til for.

Siden har Mads flere gange oplevet, at andre vil diskutere moral og etik i forhold til hans arbejde. Det har han ikke lyst til.

- Hvis folk vil diskutere, giver jeg op. Jeg synes ikke, det er værd at bruge tid på, hvis folk er så ekstreme, at de slet ikke vil sætte sig ind i andres liv.

- Heldigvis kender jeg også vegetarer, som accepterer, at jeg er, som jeg er. Det er fint for mig, at de har fravalgt kød af etiske årsager, og hvis vi er til fest sammen, spiser de bare kun salaterne.

Mads har ville være slagter, siden han gik i 5. klasse, og da han var færdig med folkeskolen, gik han direkte i lære hos en slagtermester. Han har arbejdet både i Danmark og England, og han kan tage imod en kvart ko og skære hele dyret ned til de rigtige udskæringer.

- Jeg har det godt med at udføre et håndværk. Det er koldt, og det er hårdt, fysisk arbejde – det er der bare mange, der har respekt for, siger Mads, som også er blevet den blandt vennerne, man går til, hvis der er brug for hjælp til madlavningen.

Det bedste ved at være slagter er ifølge Mads, når kunderne er glade, men det bekymrer ham, at flere og flere vælger kød fra. Mest er han nervøs for, at håndværket vil gå tabt – for hvem skal samle det op om 100 år, når det ikke længere er tabubelagt at spise kød?, spørger han.

- Debatten får i hvert fald ikke mig til at ændre min holdning hverken til kød eller til mit håndværk. Der vil altid være nogle, der spiser kød, og der skal vi da sikre, at det er af en god kvalitet.

Julie Elisabeth Gudmansen, 24 år, slagter i Køge

Der er dage, hvor 24-årige Julie Elisabeth Gudmansen kan mærke, at personalestuen sitrer af nervøsitet. Dage, hvor hendes kollegaer har brug for at tale med hinanden om, hvor de som slagtere egentligt er på vej hen?

- Vi bliver jo hele tiden nødt til at forsøge at tilpasse os ved at sælge flere salater og convenience food. Det, synes jeg, er fint, selvom man jo ikke er så meget slagter mere, hvis det ender med, at vi kun står og serverer salater, siger Julie.

Det er netop det, de diskuterer på personalestuen, og Julie kan også mærke nervøsiteten derhjemme, når hun i nyhederne hører forslag om, at vi fremover kun skal spise kød én gang om ugen. Eller når hendes veninder meddeler, at de er blevet vegetarer.

- Hvad er det så lige, jeg laver om ti år?, spørger hun.

- Jeg er rigtig glad for mit arbejde og går meget op i det, så jeg håber bare, der kommer en løsning på det – altså at vi finder en forretningsmodel, der virker.

Julie har været uddannet gourmetslagter i halvandet år og har under sin uddannelse deltaget i flere konkurrencer. Hun valgte faget ud fra en glæde til mad og en lyst til at ”nørde” et fag, hvor man skal kunne genkende udskæringer og lære tilberedningstider udenad.

- Min far og jeg har altid lavet mad sammen. Jeg synes, det var spændende at have et job, hvor man laver mad, samtidigt med, at man har viden om dyrevelfærd og tekniske udskæringer. Og så er arbejdstiderne meget bedre, end hvis man var traditionel kok, siger hun.

Nervøsiteten for, hvad fremtiden kommer til at bringe, forsøger hun at lægge fra sig.

- Os der står her i forretningen, har jo altid spist kød, og kød indeholder også nogle vigtige vitaminer og mineraler. Jeg ved godt, at man også kan få dem andre steder fra, og det er ikke, fordi jeg ikke vil prøve noget nyt, men jeg ved bare med mig selv, at jeg aldrig kommer til at undvære kød fuldstændigt. Sådan tror jeg, der er mange, der har det.

Mathias Olsson, 31 år, slagter i Farum

31-årige Mathias Olsson skal passe på ikke at blive rigtig vred, når han læser om, at en lille slagterbutik i Albertslund har været udsat for hærværk, eller at en gruppe veganere har bombarderet en lokal slagterforretning med dårlige anmeldelser på sociale medier.

Det er helt fint, at der er nogle, der vælger at leve vegetarisk eller vegansk. Det er ikke det, der går Mathis på. Men han bliver frustreret, når veganerne bliver aktivistiske – når de forsøger at ”prakke” andre deres holdninger på, og særligt når det går ud over slagterkollegaer.

- Jeg kan godt føle, at vi slagtere er endt lidt ufrivilligt i hele den her klima- og veganerdebat, siger han.

Selv kunne Mathias aldrig finde på at stille sig op for at demonstrere. I stedet tror han på, at slagtere skal fortsætte med at gøre, som de ifølge ham altid har gjort: Være bevidste om dyrevelfærd, sørge for at få brugt hele dyret og for at have et udvalg i forretningen, der passer til kundernes ønsker.

For Mathias er god service noget af det vigtigste for at være en god slagter.

- Jeg har en stor faglig stolthed i at kunne lave en god ekspedition og forklare i detaljer, hvordan vi har lavet de forskellige ting, siger han.

Han ser også lyst på fremtiden og drømmer om en dag at kunne åbne sin egen forretning.

- Spis nu bare lidt mindre kød, men gå efter kvalitet og lav maden ordentligt – det er bare det, vi skal have forklaret folk.