De næste tre mandage tager DR seerne med ind bag murene på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense i dokumentarserie 'Børnene på psyk'.

Her kommer seerne tæt på blandt andre 11-årige Jess, der lider af voldsomme tvangshandlinger, og 15-årige Sofie, der er indlagt med så svær anoreksi, at hendes krop er ved at stå af.

Men hvorfor er det vigtigt at tage hele Danmarks befolkning med ind et så personligt rum, hvor sårbare børn og unge kæmper en svær kamp med dem selv? Og hvor tæt på kan man egentlig tillade sig at gå?

Det har vi bedt DR's dokumentarchef Steen Jensen svare på.

Hvorfor har DR lavet den her serie?

- Børne- og ungdomspsykiatrien er en vigtig del af det danske sundhedssystem, som et stigende antal børn og unge hvert år er i kontakt med på den ene eller anden måde. Samtidig er det et område, der er belagt med tabuer. Vi vil gerne vise, hvordan børne- og ungdomspsykiatrien fungerer. Hvordan børnene og deres familier bliver hjulpet, og hvordan de unge selv oplever at være indlagt og ramt af en psykisk lidelse.

Børnene ønsker forståelse

Der er tale om meget sårbare børn og unge. Hvilke overvejelser har I gjort jer om det?

- Det er klart, at man altid skal være varsom med at vise børn i sårbare situationer, og derfor kræver en serie som den her mange overvejelser. For os er det vigtigt, at der er tale om børn og familier, som selv har valgt at stå frem, fordi de har et ønske om at fortælle om deres udfordringer. Samtidig har det været et mål ikke at eksponere børnene unødigt, men kun vise det, som er nødvendigt for at forstå deres sygdom og behandling.

- Vores generelle indtryk er, at børnene har ønsket at fortælle deres historie, så deres kammerater hjemme kan se, hvordan det går dem. Børnene siger selv, at de gerne vil have, at flere forstår, hvordan det er at have en psykiatrisk lidelse, og at de måske kan være med til at hjælpe andre.

- Samtidig har vi haft tæt kontakt med fagpersonalet - læger og psykiatere - om hvert enkelt barn. Vi har kun lavet optagelser, hvor lægerne ud fra en faglig vurdering kunne sige god for det. Der har været patienter, hvor lægerne har vurderet, at de ikke burde deltage, og det har vi selvfølgelig holdt os til.

Har børnene og deres familier haft mulighed for at se scenerne, inden de er blevet sendt?

- Ja, vi har haft en løbende dialog med alle familier om optagelserne, og alle medvirkende og deres familier har - ligesom ledelsen på afdelingerne - set alle programmer igennem. Familierne har haft mulighed for at pege på optagelser, som de ikke ønskede, at vi brugte. Derudover har der været særlige aftaler om optagelser i særlig sårbare situationer - for eksempel under tvangsbehandling med bælte - hvor aftalen har været, at vi kun kunne bruge optagelserne, hvis familierne fortsat var indstillet på det, når behandlingen var på afstand.

Scener med tvang

Der er nogle voldsomme scener med for eksempel tvang. Er det nødvendigt at vise det?

- Særligt tvang er højt på den politiske dagsorden, og noget, der bliver debatteret, og derfor er det også et vigtigt emne at beskæftige sig med.

- Vi har ønsket at vise den virkelighed, der er på afdelingerne. Give det hele billede. Og til det hører også de voldsomme situationer, som når et ungt menneske bliver tvangsfikseret med bælte. Her har vi forsøgt at vise de dilemmaer, der er omkring situationen, så man både kan se det fra personalets side, men også hvordan børnene og de unge og deres familier selv oplever det.

- Når det er sagt, er tvangscenerne kun en lille del af dokumentaren. Vi har ønsket at vise dagligdagen på afdelingen så nuanceret som muligt - også de gode oplevelser, der er på en psykiatrisk afdeling.

Kan børn overhovedet overskue konsekvenserne af at være med i sådan et program?

- Ikke alene. Derfor har vi også haft en tæt dialog med forældre og læger om hvert enkelt barns deltagelse. Børnene og deres familier er valgt ud fra en vurdering af, at de kan overskue deres deltagelse - selv om de er ramt af en psykisk lidelse. Vi skal huske, at det at være ramt af en psykisk lidelse ikke nødvendigvis betyder, at man ikke kan overskue sit liv på andre områder. Her er det familier, der har valgt at fortælle om en sygdom, de slås med, fordi de ser et formål med det.

- Vi har desuden givet de medvirkende en indføring i, hvad det vil sige at stille op på landsdækkende tv - hvilken eksponering, der kan være på andre medier og i dagene efter, programmerne bliver vist.

- Vi har været rundt til alle medvirkende og deres familier og vist dem dokumentaren, inden den blev vist. Og alle har reageret positivt på deres deltagelse og fortryder ikke, at de er med.

Dokumentarserien Børnene på psyk bliver vist på DR1 tre mandage fra d. 6. marts. Du kan også se den på DR TV.