- Jeg har noget inde i mit hoved, som siger, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal, fortæller 15-årige Sofie, der har anoreksi.

Anoreksi rammer særligt piger i 12-20 års alderen. Anoreksi kan blandt andet ses ved vægttab, overdrevet motion og hyppig vejning, men årsagerne til anoreksi er meget forskellige.

I dokumentarserien ”Børnene på psyk” følger DR Dokumentar nogle af de børn og unge, som er hårdest ramt af psykiske lidelser og derfor er indlagt på Odense børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

Anoreksi handler om kontrol

Sofie på 15 år er indlagt med en svær spiseforstyrrelse, og hendes krop er så tynd, at den er ved at nedbryde sig selv. Men for Sofie handler det ikke om at blive tynd.

- Mange tror, at anoreksi kommer, fordi man vil være tynd, men det er det slet ikke, siger Sofie på 15 år i første afsnit af ”Børnene på psyk”.

Peer Nøhr-Jensen er speciallæge i psykiatri og spiseforstyrrelsesoverlæge på Odense Universitetshospital, og han forklarer, at en spiseforstyrrelse ofte handler om kontrol.

- Belønnelsescentret i hjernen bliver boostet, når de går på vægten og ser, at de har tabt sig. Det handler ikke primært om at tabe sig, men om det sted man kan komme hen ved at tabe sig, siger speciallægen.

Derfor kan behandlingen af anoreksi være en stor udfordring, fordi den anoreksi-ramte ikke føler nogen succes ved at begynde at spise normalt igen. Tværtimod kan det føles som et nederlag, og derfor tager behandlingen af anoreksi ofte flere år.

Puberteten er en udviklingskrise

For Sofie opstod spiseforstyrrelsen efter hendes fars død, men ofte det kan være svært at sige nøjagtig, hvorfor en spiseforstyrrelse opstår. Mange tilfælde ses dog i overgangen fra barn til voksen, forklarer speciallægen.

- Skiftet fra barn til voksen, altså puberteten, er en udviklingskrise. Det er en kæmpe psykologisk udfordring, som nogen oplever, de ikke kan klare. Derfor begynder nogen at fokusere på at slanke sig, siger Peer Nøhr-Jensen.

Men når en ung ikke vil spise, er det vigtigt, at man ikke tror, de gør det, fordi de ikke vil.

- De tør ikke eller kan ikke spise. Og det er noget andet end at nægte. Mange patienter får tudet ørerne fulde af, at de ikke er motiveret, men det er ikke rigtigt, siger speciallægen i psykiatri.

Anoreksi-ramte vil ofte foretrække at spise alene eller lyve om at have spist tidligere for ikke at deltage i fællesspisning, men ifølge speciallægen skal man passe på med at pege fingre af de unge.

- De snyder ikke med maden. Det lyder moraliserende, siger Peer Nøhr-Jensen.

Han mener, at det er vigtigt at forstå, at de unge ofte gerne vil spise, men simpelthen ikke kan, fordi anoreksien ligger så dybt i deres måde at handle på. Man skal derfor ikke møde de unge med bebrejdelser, forklarer overlægen.

Mange unge bliver ekstra opmærksomme på at slanke sig i teenageårene, men det betyder ikke nødvendigvis, at de skal have behandling. Det er først, hvis det går ud over hverdagen, at spiseforstyrrelsen skal behandles.

Rettelse: Det er tidligere fremgået af denne artikel, at anoreksi er den mest hyppige form for spiseforstyrrelse i Danmark. Dette er ikke korrekt.

Du kan følge Sofie og andre børn i DR dokumentarserien Børnene på psyk. Første del vises på DR1 i aften kl. 20.45 og herefter også på DR TV.