- Engang kunne jeg slet ikke rumme ting i mit hoved, og så kunne jeg godt finde på at slå.

Ordene kommer fra 10-årige Nur, der er kommet i behandling for diagnosen ADHD på Odense Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Han er et af de børn, som DR følger i programserien 'Børnene på psyk'.

Nur er en ganske almindelig dreng, der elsker at spille fodbold, men engang i mellem bliver Nur voldsomt urolig i kroppen og hovedet. Det skyldes ADHD, som er en udviklingsforstyrrelse. Det vil sige, at udviklingen i hjernen er anderledes end hos personer, der ikke har ADHD. Mennesker med ADHD er ofte hyperaktive og impulsive.

Det gælder også for Nur, der reagerede ved at blive aggressiv. Det betød blandt andet, at han blev nødt til at stoppe med at gå til fodbold.

Meget fokus på diagnoser

Niels Bilenberg er professor og forskningsleder på Børne- og Ungdomspsykiatri i Odense, og han forklarer, hvornår et barn har ADHD.

- Jeg tror, alle børn er urolige og hyperaktive engang imellem, men der, hvor det bliver til sygdom, er, når barnet ikke kan fungere i hverdagen. Selvom barnet er normalt begavet, får det for eksempel ikke noget ud af at gå i skole, siger professoren.

I skolen kan et barn med ADHD ofte ses ved, at barnet har svært ved at sidde stille eller forlader sin plads og svarer, før spørgsmålet er afsluttet. Det er dog udfordringer, som mange børn kæmper med, men i svære tilfælde kan det altså skyldes en udviklingsforstyrrelse.

ADHD er den hyppigste diagnose blandt børn og unge. Omkring 20 procent af de børn og unge, som får stillet en psykiatrisk diagnose, har ADHD, viser tal fra Danske Regioner. Man har ikke præcis statistik over, hvor mange der har diagnosen, men ADHD-foreningen vurderer, at to til tre procent af de danske skolebørn har ADHD.

- Jeg kan være nervøs for, at hvis forældre oplever deres barn som uroligt, så ønsker de udredning og en diagnose. I så fald er der blevet for meget fokus på diagnoser. Børn er jo børn, siger Niels Bilenberg.

For Nur havde ADHD’en dog så store konsekvenser, at han ikke kunne fungere i skolen eller, når han skulle dyrke det, han elsker mest, nemlig fodbold.

- Han begyndte at blive aggressiv over for sine medspillere og over for sin træner. Til sidst blev vi nødt til at stoppe. Vi fik også klager fra andre forældre, som var bange for, at der skete noget til træning, fordi han var meget voldsom, fortæller Nurs stedfar, Nicolai Bøgedal, i 'Børnene på psyk'.

Det er ikke ligegyldigt, om man medicinerer børns hjerner

På Odense Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er Nur i behandling, hvor han får ADHD-medicin tre gange om dagen.

- Børn skal have den medicin, de har brug for. Og de skal ikke have den medicin, de ikke har brug for, siger Mette Scheel-Hincke, der er overlæge på afdelingen.

- Men nogle gange kan man jo være i tvivl, om der er brug for det, eller om medicinen kan hjælpe. Men der er jeg parat til at prøve det af, men selvfølgelig prøver man det ikke bare af og går. Så tager man stilling og følger op, fortsætter hun.

Brugen af ADHD-medicin har været stærkt debatteret de seneste år, og overlægen understreger, at de er forsigtige med brugen af medicin.

- Det er ikke ligegyldigt, om man medicinerer børns hjerner, så selvfølgelig er vi forsigtige, siger Mette Scheel-Hincke.

Du kan følge Nur og andre børn i DR Dokumentarserien Børnene på psyk. Første del vises på DR1 mandag, d. 6. marts kl. 20.45 og herefter også på DR TV.