Dyre studieboliger: SU'en rækker ikke til at betale Nilas' husleje

Godt hver femte studerende bruger hele SU’en på huslejen, viser en rundspørge.

Hver måned går der godt 5.200 SU-kroner ind på 25-årige Nilas Thomsens konto.

Hver måned forsvinder der omkring 5.300 kroner fra kontoen til at betale huslejen til den etværelses ungdomsbolig, som Nilas Thomsen bor i på Øens Kollegium på Amager i København.

Hvis du heller ikke kan få regnestykket til at give sorte tal på bundlinjen, så er det ikke dig, den er gal med. For Nilas Thomsen, der læser til softwareingeniør på 6. semester på Aalborg Universitet i København, har større udgifter til studieboligen, end SU'en rækker.

- Det er en dyr pris, vil jeg nok sige, sådan helt objektivt set. Men man kan sige, at det var det første tilbud, jeg fik, da jeg stod i kø, og køen er jo ret lang nogle steder, forklarer han.

Han er ikke den eneste, der hver måned må tage SU-lån og arbejde ved siden af studiet for at få råd til mad og fornøjelser.

Hver femte bruger hver en SU-krone på at bo

Således betaler hver femte udeboende studerende mere end 5.000 kroner om måneden i husleje, viser en rundspørge, som Epinion har lavet for den faglige organisation DJØF blandt 1.002 udeboende studerende.

Eller med andre ord: Omkring hver femte studerende bruger hele den uddannelsesstøtte, de hver måned får udbetalt fra staten, til husleje. Dermed er der ikke en krone tilbage til mad, forsikringer, transport, studiebøger eller fornøjelser.

Det ville der heller ikke være hos Nilas Thomsen, hvis ikke han ved siden af studierne havde et studiejob og nogle generøse forældre. For da han fik tilbudt studieboligen, tilbød forældrene at give et par tusinde kroner hver måned som tilskud til huslejen. Det er altafgørende for, at han har råd til at blive boende, fortæller han.

- Min første reaktion, det var, at prisen måske var lige i overkanten, men mine forældre sagde, at de gerne ville være med til at støtte i forhold til alt det der indskud, man skal give, og så lidt støtte til huslejen ellers, fortæller Nilas Thomsen.

Men selvom han er glad for at bo på kollegiet, så undrer han sig over prisen:

- Det er lidt underligt, at det er så dyrt for en studiebolig.

DJØF: Studerende tvinges til lån

De studieboliger, der koster nogenlunde det samme som en SU hver måned, er ikke svære at finde. På de to kort herunder har vi samlet ti eksempler på studieboliger, der koster godt og vel eller over det beløb, som en studerende hver måned får i SU.

I den faglige organisation DJØF, der repræsenterer 22.978 fortrinsvis universitetsstuderende advarer Wenche Quist, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef, mod de dyre huslejer. Hun betegner resultatet af rundspørgen som ”tankevækkende”.

- Problemet er, at de studerende er nødsagede til at tage studiejob. Det er der sådan set også gode grunde til, men måske i et omfang, der skader studierne, og derudover er så nødsaget til at tage SU-lån og måske også andre former for lån, siger hun.

De seneste tal for de studerendes SU-gæld viser da også, at blandt de studerende, der optager et SU-lån, er gælden i gennemsnit væsentligt større i dag end for 14 år siden.

De studerende, der havde SU-gæld i 2001, skyldte i gennemsnit 50.862 kroner. I dag har de studerende, der har benyttet muligheden for at tage SU-lån, i gennemsnit en gæld på 76.936 kroner. Det viser beregninger, som DR Nyheder har foretaget på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Altså er der tale om en stigning på over 50 procent, selvom årsagerne til, at de studerende låner mere, ikke er kendt.

Efterlyser politisk støtte

Men i DJØF ser man med bekymring på, at markedskræfterne hersker på studieboligmarkedet. Selvom Wenche Quist erkender, at de private ejere selv må sætte prisen, som de vil.

- Jeg kan sådan set godt forstå de private bygherrer, der gør det, for de opererer netop på markedsvilkår. Det er vanskeligt at forlange, at de skal se med særlige, kærlige øjne på studerende give dem nogle priser, der gør, at deres regnskaber ikke hænger sammen.

- Så det vil vi jo selvfølgelig ikke sige, at det skal man fordrer, men så måske en politisk vilje til at lave nogle støttemuligheder, ændre noget i planlovgivningen, ændre noget i kommunale anlægsloft, der gør det muligt for kommunerne selv at tage initiativ til at bygge mere og bygge billigere, siger hun.

For Nilas Thomsen bliver det ikke aktuelt at flytte, for den korte vej til strand og metro er attraktiv. Men uden støtten fra forældrene ville sagen være en anden, erkender han grinende.

Hvis du nu ikke havde dine forældre, så ville du ikke kunne bo her?

- Nej, det tror jeg ikke. Så ville jeg ikke helt - så ville jeg enten skulle få et til deltidsarbejde - altså to job eller finde et billigere sted, siger han.