- Når de når dertil, hvor de vil gøre skade på sig selv, så kan du ikke nå ind til dem, du kan ikke snakke dem til fornuft, for de er i en helt anden verden, end vi kan forestille os.

Sådan siger Bente Jørgensen, der er mor til 19-årige Rikke, der er selvskadende og har prøvet at være udsat for tvang i sin behandling på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Rikke er med i dokumentarserien Børnene på psyk, der sendes på DR1 i aften.

Selvom Bente Jørgensen har det svært med, at der bliver brugt tvang i Rikkes behandling, så er hun bevidst om, at det giver hendes datter noget ro, når personalet tager styringen i opkørte situationer.

Ifølge Bente Jørgensen bør brugen af tvang ikke være tabubelagt.

- Det er vigtigt, at andre forstår, at det er en del af at være i psykiatrien. Det er ikke noget, de ønsker at bruge, men de er nødt til det i situationer, hvor det er nødvendigt for at redde børnene fra sig selv, understreger hun.

Tvang skal minimeres

Ifølge Ulla Skov Jørgensen, der er ledende overlæge på afdelingen i Odense, laver de individuelle planer med de unge, der skal hjælpe dem til at undgå selvskade. Alligevel tror hun, det bliver svært helt at undgå tvangsindgreb.

- Vi har forældres børn i vores varetægt, og dem skal vi passe på. Og hvis vi står og skal redde et liv og skal give en pige mad, som ikke vil have det, og hun er i livstruende tilstand, så kan man være nødt til det, siger hun.

Snakker tvangen igennem

Overlæge på afdelingen, Mette Scheel-Hincke, beskriver det som et massivt omsorgssvigt, hvis man tillader, at et ungt menneske ikke spiser eller skader sig selv.

Forældrene skal dog først give tilladelse til, at personalet må bruge tvang i behandlingen. Er den indlagte 15 år eller derover, henter de accept via Psykiatriloven.

Personalet griber ind, når en patient er til fare for sig selv. Det kan være på grund af selvskade, eller hvis vedkommende forsøger at sulte sig.

Herefter følger en obligatorisk eftersamtale, så man kan lære mest muligt af episoden. En fra afdelingen hører patienten ad, om noget kunne være gjort anderledes.

Kastanjedyne og isterninger

På afdelingen i Odense bruger de alternative metoder og fysiske redskaber, inden de tager tvang i brug. Eksempelvis arbejder de med bold med plastikpigge.

- Piggene gør, at jeg kan mærke håndfladen. Den hjælper med, at jeg ikke forsvinder fra mig selv, fortæller Rikke.

Derudover har de lavet et såkaldt hjerterum i midten af afdelingen. Her er der altid personale klar, så patienterne hurtigt kan finde nogen at tale med. De arbejder med ny indretning med multifunktionelle møbler, lamper med ’dynamisk lys’, musikmuligheder og mindfulness.

Formålet er at stabilisere døgnrytmen, at sænke stressniveauet og dermed også konfliktniveauet.

Andet afsnit af 'Børnene på psyk' kan du se i aften klokken 20.45 på DR1 og efterfølgende på DR TV.