Psykisk syge unge og børn bliver oftere udsat for tvang, når de er indlagt i Region Sjælland end i Region Syddanmark eller Hovedstaden.

Det viser opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen. Mens personalet i Region Sjælland brugte tvang over for 24 procent af de indlagte børn og unge, skete det kun for 15 procent i Region Syddanmark og for 16 procent i Region Hovedstaden.

- Det er tankevækkende, at der er så store regionale forskelle, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i foreningen Bedre Psykiatri, der er talerør for pårørende til psykisk syge.

- At der nogle steder bliver brugt tvang over for næsten hver fjerde, er i sig selv rystende. Det bør jo ikke være sådan, at der er så stor forskel på, om tvang er en del af behandlingen alt efter hvor du bor i landet. Det siger noget om, at man inden for samme rammer kan noget meget forskelligt, siger han.

Isterninger hjælper

Psykiatrien i Syddanmark har gennem længere tid haft fokus på at afprøve nye metoder, der skal reducere brugen af tvang. På nogle afdelinger har det for eksempel vist sig at være effektivt at bruge isterninger til at berolige patienter. Isterningerne kan puttes i munden eller holdes mellem hænderne, hvilket hjælper børnene og de unge med at fjerne fokus fra deres urolige situation over på noget fysisk.

Derudover bruger Region Syddanmark kugledyner og tunge veste, som kan hjælpe patienterne med at føle deres krop. Regionen har også oplevet, at det har hjulpet at lave nogle aftaler med børnene og deres familier, inden de kommer ud i situationer, hvor det pludselig bliver nødvendigt at bruge tvang.

- Vi har arbejdet med skemaer, hvor vi taler med de unge om, hvad de kunne tænke sig, at vi gør i de situationer, hvor de bliver urolige. Det handler om at få fat i situationen, inden den kører op, så man har aftalerne på plads, mens alle er stille og rolige, siger Ulla Skov Jørgensen, ledende børne- og ungdomspsykiater i Odense.

Mindre tvang

På afdelingen i Odense har man derudover sidste år bygget det centrale rum i afsnittet om til et "hjerterum", hvor patienter, pårørende og personale mødes. Her er personale til stede og tilgængelige, så børn og unge let kan finde nogen at tale med, og der er bygget alkover med lys og lyd og særlige skærme, der kan anvendes til mindfullness.

- Vi tænker, at det er en af flere indsatser, der medvirker til at reducere tvang, siger Ulla Skov Jørgensen og fortæller, at de også blandt læger, ledere og personale også løbende laver aftaler om, hvordan anvendelsen af tvang kan reduceres ved at evaluere deres eget arbejde og blandt andet tale om, hvad der skal ske det første døgn under en indlæggelse, hvordan de ændrer kulturen og holder hinanden op på det.

Ser man alene på afdelingen i Odense har de nye tiltag haft en effekt. Mens man i 2015 blev nødt til at anvende tvang 284 gange over for patienter faldt det med 20 procent i 2016 til 228 gange.

Selv om det er lykkes at nedbringe brugen af tvang, er der stadig tilfælde, hvor personalet ikke kan komme uden om det.

- Der er situationer, hvor det er nødvendigt for at behandle svært syge unge, der kan dø af sin selvskade, siger hun.

I Region Sjælland, hvor næsten hver fjerde patient sidste år blev udsat for en eller anden form for tvang, mener ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien, Jesper Pedersen, ikke at de gør det dårligere end i andre regioner.

Regionen har ikke undersøgt, hvorfor de bruger mere tvang. Men Jesper Pedersen mener, at det blandt andet kan skyldes forskelle i, hvor mange akutte indlæggelser en region har, og her mener han, at Region Sjælland ligger højt. Der findes dog ikke data for akutte indlæggelser, og derfor vides det ikke, om flere patienter bliver indlagt akut i Region Sjælland end i Hovedstaden og Syddanmark.

- Langt de fleste tvangsanvendelser ligger inden for de første timer efter indlæggelsen. Det er ret slående. Det ser vi som et udtryk for, at vi har mange akutpatienter, siger han..

Men hvad tænker du, når du ser, at I bruger mere tvang end andre steder?

- Jeg tænker, at vi i det hele taget skal arbejde på at have mindst muligt tvang. Der er ingen, der er interesseret i at bruge tvang. Men det er også vigtigt at understrege, at tvang er et behandlingsmiddel, som psykiatrien ifølge loven har bemyndigelse og dermed ansvar til at udøve, hvis en patient er til fare for sig selv eller andre, siger han.

Region Sjælland har også lavet forskellige tiltag for at mindske brugen af tvang. Blandt andet tavlemøder en gang om ugen, hvor personalet i et kvarter snakker om de tvangsepisoder, der har været, for at finde løsninger på at bruge mindre tvang. Personalet bliver også uddannet til at bremse konflikter, inden de kommer ud af kontrol, og der bliver lavet behandlingsplaner, hvor personalet taler med patienten om, hvorfor de er indlagt. Derudover har man lavet et stillerum med dæmpet lys, hvor patienten kan gå ind og høre musik og falde til ro.

Stigning på landsplan

Set på landsplan - bliver der trods intentioner om det modsatte - brugt mere tvang på de børne - og psykiatriske afdelinger. Den udvikling mener de i foreningen Bedre Psykiatri, der er talerør for pårørende til psykisk syge, er "dybt bekymrende".

- Specielt når det handler om børn og unge, kan man blive ret bekymret for, hvad det betyder for det enkelte barn at blive udsat for tvang, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Foreningen mener netop, at det kræver ændringer i kulturen og tilgangen til behandling som dem i Odense, så personalet bliver bedre til at tænke anderledes og prøve nye ting af, men Bedre Psykiatri mener samtidig, at man ikke kommer ud over, at psykiatrien skal have flere penge.

Psykiatrien fik ellers et løft i 2014, da den daværende S-R-regering lancerede en psykiatriplan, der gav området 1,6 milliarder kroner over en fireårig periode. Men det er ikke nok, mener Bedre Psykiatri, der i deres kontakt med personale og pårørende stadig oplever, at området er presset.

- Det har givet for lidt. Psykiatrien har jo haltet efter resten af sundhedsområdet meget længe, så det kedelige budskab er, at hvis man skal løfte psykiatrien, så skal der endnu mere til, siger Thorstein Theilgaard.

Han nævner en scene fra første afsnit DR-dokumentarserien 'Børnene på psyk', hvor en sygeplejerske forsøger at overtale en 15-årig pige med svær anoreksi til at drikke en ernæringsdrik for at undgå at pigen skal tvinges til at få mad via en sonde.

- Her kan man se, at det tager tid at motivere en pige til at spise. Og det skal der jo være nogen, der har tid til, så banalt er det, siger han.

- Politikerne kommer på den måde til at vælge, om den her pige skal tvangsfodres, eller om der er tid til at motivere hende til at samarbejde om at spise.