Forfatter bag omdiskuteret roman: Det er vigtigt, at mænd er mere hjemme

- Da jeg gik hjemme kunne jeg pludselig mærke, at det ikke er medfødt eller typisk kvindeligt at tænke og være på en bestemt måde, men at det handler om, hvilke omstændigheder, man lever under.

Sådan siger den norske forfatter Geir Gulliksen, som i sin seneste roman har brugt fra sin egen erfaring med at være hjemmegående.

Hans roman ’Historie om et ægteskab’ udkom på dansk tidligere i år og var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris sidste år.

Da han skrev bogen, var han optaget af magtforhold og kønsroller – også i et samfundsmæssigt perspektiv. Men romanen er ikke en særlig ’effektiv’ genre, hvis man gerne vil argumentere politisk, forklarer han:

- Romanen går jo imod mit projekt på en måde. Den handler om en mand, som sidder derhjemme og læser Simone de Beauvoir (fransk feminist,red.), mens hans kone er ude med elskeren. Og så tænker man: ’Sådan skal jeg aldrig ende, for så mister jeg min kone!’, siger Geir Gulliksen.

Han besøgte for nylig Danmark, hvor han gav dette interview til DR.

- Men uden for romanen er jeg vældig optaget af de ting. Og tror, at det er vigtigt, at mænd er mere hjemme, at de er mere sammen med deres børn. Både for børnenes og for mændenes skyld.

Geir Gulliksen er i dag gift for tredje gang og for nylig blevet far til sit fjerde barn. Han deler barslen med sin kone, som også er kunstner.

Virkelighed og fiktion

Kort fortalt handler ’Historie om et ægteskab’ om et par, der går fra hinanden.

I Norge har romanen været en del af en større debat om det, de kalder ’virkelighedslitteratur’ (herhjemme ’autofiktion’), som handler om hvorvidt forfattere kan tillade sig at inddrage virkelige personer i deres bøger.

Geir Gulliksens ekskone skrev på et tidspunkt et avisindlæg, hvor hun kritiserede ham for at udlevere deres ægteskab og skilsmisse i sin bog. Han svarede igen med et indlæg, hvori han afviste, at romanen skulle være en skildring af deres forhold.

Det fastholder han, selvom han indrømmer, at der er overlap mellem hans eget liv og manden i romanen.

- I romanen er han begyndt at arbejde hjemme og har hovedansvar for hjem og for børn. Han ser det at være hjemmegående som et ideal, mens hun arbejder meget og har fart på. Og det, synes jeg, er vældig interessant. Jeg har gjort det selv, siger han og tilføjer:

- Det er slet ikke samme historie, der er meget, som er anderledes i romanen, men lige netop dette er en af de ting, jeg ved meget om fra mit eget liv.

Hvad gik galt?

For en del år siden begyndte Geir Gulliksen selv at gå hjemme og have ansvar for hus og børn, mens han samtidig skrev sine bøger.

I dag deler han sin tid mellem at skrive og være redaktør på Forlaget Oktober, blandt andet for den berømte forfatter Karl-Ove Knausgård, som for alvor satte gang i diskussionen om ’virkelighedslitteratur’ med sine ’Min kamp’-bøger.

- Når man går hjemme, så har man mere tid til at tænke på, hvordan ungerne og kæresten har det, og det er både positivt og negativt, siger han og forklarer, at det på den negative side kan føre til et for stort fokus på ’alt det, der ikke går så godt’.

Manden i romanen har netop mere tid end sin kone, og det er måske årsagen til, at han er så optaget af at undersøge, hvad der gik galt mellem dem.

’Historie om et ægteskab’ starter med, at han beder hende om hjælp til at forstå tiden op til deres brud. Han vil gerne tale det igennem, men det kan eller vil hun ikke. Herefter er fortællingen mandens forsøg på at gennemleve, hvad der skete op til deres skilsmisse, set fra hendes synspunkt.

- Det er jo ofte sådan, at når et forhold slutter, så har den ene behov for at snakke, mens den anden ikke har. De er på hver sin side - og dermed bliver det ham som fortæller, der forsøger at leve sig ind i, hvordan det var for hende.

Kærlighed og magt

Mandens ønske om at ville forstå hans kones affære er i udgangspunktet velment, forklarer Geir Gulliksen:

- Jeg ser ham som en mand, der på den ene side forsøger at gøre noget vældig godt og samtidig noget, som er klassisk mandligt. Hans evne til at identificere sig med hende er ægtefølt, men han forsøger også at tage kontrollen over hendes indre liv, hendes seksualitet, hendes hemmelige liv.

Han beskriver for eksempel meget detaljeret hendes affære med den anden mand, som han forestiller sig den.

Kontrol og magt er en del af alle kærlighedsforhold, mener Geir Gulliksen.

Det har han blandt andet forsøgt at illustrere ved at bruge et Bob Dylan-citat i romanens forord. Her siger Dylan, at verden indimellem virker som én stor fængselsgård, hvor nogle er fanger og andre vagter.

- Der ligger i kærligheden en form for magt. Og i de tilfælde, hvor den ene føler sig fanget i et parforhold, så bliver den anden vogter.

Tilfældighederne bestemmer

- Den er blevet kaldt en skilsmisseroman. Jeg tænker mere på den som en kærlighedshistorie. Det vigtigste for mig var at fortælle fra det sted, hvor kærligheden ikke længere gælder, ikke længere findes. Og derfra skrive med så stor ømhed som muligt.

Vores uovervindelige tro på kærligheden og evne til at knytte os til hinanden er en stor inspiration for Geir Gulliksens forfatterskab.

- Den menneskelige tilknytningsevne er jo meget stærkere end de erfaringer, som mange af os lever med.

Nogle mener måske, vi burde være mere realistisk og sige:’ Jeg elsker dig nu, men det varer måske kun tre år’. Men det er helt utænkeligt, når man lige er blevet forelsket, siger han og ligner en, der for nylig har oplevet det selv.

- Det er tilfældigheder, der bestemmer vores liv. Du går pludselig forbi nogen, falder i snak, og så næste uge er I kærester og to år efter er I gift. Vi knytter os til hinanden, og der er noget vældig rørende i det. Vi kan ikke finde ud af at gøre andet.