53 mænd. 2 kvinder.
Sådan ser den danske række af regenter siden Gorm den Gamle ud. Med navne som Valdemar, Knud, Erik, Christian og Frederik har mændene skiftevis indtaget tronen op igennem historien.
De to gange regenten har båret en kvindes navn, har navnet været det samme: Margret(h)e.
Netop nu spiller storfilmen ’Margrete den Første’, der har Trine Dyrholm i titelrollen, i landets biografer, og med den har danmarkshistoriens første kvindelige regent nu fået sin egen spillefilm.
Filmen følger Margretes kamp for at holde magten på egne hænder i en periode, hvor hun bliver udfordret fra flere kanter.
Men selvom kvinderne ikke fylder meget i kongerækken herhjemme, gemmer verdenshistorien på en række kvinder, hvis historier vækker genklang til historien om Margrete 1.
Historier om kvinder, der med kløgt, kynisme og politisk snilde søgte magten, og som lykkedes med at fastholde den i årtier – også selvom de alle havde deres køn imod sig.
- Disse magtfulde kvinder står som undtagelserne i historien. Undtagelserne der viser, at kvinder til alle tider har søgt og taget magten. Og de undtagelser er vigtige, fordi de viser et andet spor i historien.
Sådan lyder det fra Jeanette Varberg, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet.
Sammen med historiker Emma Paaske fortæller hun herunder om nogle af historiens mest bemærkelsesværdige og magtfulde kvinder, der har det til fælles, at de står som undtagelserne i deres landes historier som kvindelige regenter i kongerækker domineret af mænd.
Margrete 1.: Den første kvinde på tronen
Margrete 1. (1353-1412) trodsede sit køn i en tid, hvor det at være kvinde ikke rimede på magt.
Alligevel lykkedes det Margrete at regere Danmark gennem mere end tre årtier. Hun huskes især for med succes at samle Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen - en slags nordisk middelalderudgave af EU.
- Margrete 1. forstod at læse situationer og andre mennesker, og det gjorde hende til en dygtig politiker. Det er hendes succesfulde samling af Norden blandt andet et bevis på, for det var altså en helt vildt enestående og imponerende bedrift!
- At hun var kvinde, forstærker kun det enestående i fortællingen om hende.
Sådan lyder det fra Emma Rønberg Paaske, der som historiker har beskæftiget sig indgående med dronningernes historier.
Hun er ikke overrasket over, at fortællingen om Margrete 1. har så stærk en fascinationskraft, at den nu kommer på det store lærred.
- Som den første kvinde på tronen er der noget naturligt fascinerende over hendes historie. Derudover er hun husket som noget ubetinget godt, i og med at hun havde succes med sit projekt om at samle Norden. Men selv dengang formåede Margrete også at skrive en stærk fortælling om sig selv, fortæller Emma Rønberg Paaske og fortsætter:
- Hun skrev sig ind i rækken af de store Valdemarer, der var middelalderens ikoniske konger. Hun var datter af Valdemar Atterdag, og det brugte hun til at legitimere sin magt.
I Danmark kom der først en kvindelig regent igen 560 år efter Margrete 1.s død – da vores nuværende Margrethe 2. indtog den danske trone i 1972.
Elizabeth 1.: Blev gift med England
I England satte Elizabeth Tudor (1533-1603) sig på tronen som Elizabeth 1. i 1558 – og her blev hun siddende frem til sin død i 1603.
Hun var med andre ord regerende dronning over England i 45 år.
- Der er en nærmest mytisk stemning over Elizabeth 1., lyder det fra Emma Rønberg Paaske.
Elizabeth 1. var datter af Henrik 8. og hans anden kone, Anne Boleyn, og hun var nummer to i arvefølgen efter kongens ældste datter, Mary, som han havde med sin første kone. Så faktisk var det slet ikke meningen, at Elizabeth skulle have indtaget den engelske trone.
På tronen endte hun dog alligevel.
Som både prinsesse og senere regerende dronning modtog hun massevis af fyrstelige frierier. Men hun nægtede at gifte sig.
- Hvis hun blev gift, så måtte hun opgive sin magt til sin ægtemand, forklarer Emma Rønberg Paaske.
- Og det har hun ganske givet ikke været interesseret i. Hun har ønsket at beholde magten i egne hænder.
Derfor laver hun en ren genistreg, som Emma Rønberg Paaske kalder det: Hun lader sig gifte med England.
- På den måde udnytter hun sit køn og vender det til sin fordel. For som Englands brud kan hun ikke være en mands brud.
Men det er ikke kun derfor, Elizabeth 1. er en fascinerende dronning, mener historikeren.
Hvor Margrete 1. herhjemme lykkedes med at bevare freden i en ellers meget voldelig periode i historien, kastede Elizabeth 1. sig ind i en ikke ubetydelig krig mod Spanien. Noget Emma Rønberg Paaske finder ganske enestående for en kvindelig regent.
- Krig var et mandligt domæne, men det holdt ikke Elizabeth tilbage for at gå i krig mod Spanien, der på dette tidspunkt var Europas ubestridte supermagt. Blandt andet på grund af landets frygtindgydende armada (flåde af bevæbnede krigsskibe, red.). Men England vinder krigen mod Spanien med Elizabeth i spidsen!
På de hjemmelige fronter var Elizabeth 1. heller ikke bleg for at kæmpe sine kampe. Hun fik blandt andet sin kusine, Mary Stuart, fanget og henrettet, da hun truede med at vælte Elizabeth af tronen.
Under Elizabeth 1.s regeringsperiode blomstrede den engelske kultur op, og det var blandt andet i denne periode, at Shakespeare skrev sine verdensberømte skuespil.
Katharina den Store: Kuppede sig til magten
Omkring 200 år efter at Elizabeth 1. sætter sig på den engelske trone, kupper en kvinde ved navn Katharina sig til magten i Rusland.
Katharina var gift med den siddende kejser, men hun og mange andre ved hoffet anså ham som uduelig og ude af stand til at lede landet.
Med politisk tæft og snilde udnyttede hun modviljen mod ham til at få ham afsat, hvorefter hun selv indtog tronen som kejserinde Katharina 2 af Rusland. Hun blev senere kendt som Katharina den Store (1729-1796).
- Katharina den Stores succesfulde overtagelse af magten er især værd at lægge mærke til, fordi hun slet ikke er russer. Hun stammer fra et tysk hertugdømme. Men hun forstår det politiske spil ved det russiske hof, blandt andet ved at lære russisk og sætte sig grundigt ind landets religion (russisk ortodoks, red.).
Efter sit kup sad Katharina den Store på den russiske kejsertrone i 34 år. Hun blev ikke gift på ny, men tog sig en lang række elskere.
- Det er totalt uhørt for en kvinde at have elskere på den måde, fortæller historiker Emma Rønberg Paaske. Derfor må Katharina den Store finde sig i en del sladder ved hoffet.
- Men Katharina gør jo i virkeligheden bare noget, en lang række konger har gjort masser af gange.
Når Katharina den Store har skrevet sig ind i historien som en markant regent, skyldes det langt fra kun hendes køn, mener Emma Rønberg Paaske.
- Hun er regent af oplysningstiden og en stor reformator. Hun gør Rusland moderne og rykker landet nærmere Europa. Alt sammen mens hun formår at bibeholde sin popularitet i befolkningen. Det fortæller noget om, hvor dygtig en politiker, hun var. Hun forstod til fulde, hvor komplekst et land, hun stod i spidsen af.
Hatshepsut, Det gamle Egypten: Lod sig afbilde med skæg
Den sidste kvindelige regent på vores lille liste finder vi langt tilbage i tiden i det gamle Egypten. Her regerede Hatshepsut som farao fra år 1479 til 1458 før vor tidsregning.
- Hatshepsut var opdraget til magt, fortæller arkæolog Jeanette Varberg.
- Og som eneste barn af farao Thutmosis 1. og dennes første-kone så hun det som sin ret at blive hersker af Egypten.
På trods af sin royale slægt og lige linje til tronen skulle Hatshepsuts vej til magten ende med gå gennem et ægteskab med sin halvbror Thutmosis 2. og et senere værgemål over det barn, som hendes mand og halvbror fik med sin anden-hustru. Det var nemlig helt normalt for de egyptiske faraoer at have en række koner, der var inddelt i rang.
Og da Hatshepsut kun lykkedes med at få et enkelt barn – som tilmed var en datter – skulle tronfølgeren laves med en af de andre koner.
- Men efter Thutmosis 2.s død får Hatshepsut iscenesat sig selv som værge for tronfølgeren, som kun er et lille barn. Dermed placerer hun sig som regent. Efterfølgende begynder hun så at omtale sig selv som farao, og man ser endda, at hun begynder at få sig selv afbildet som farao. Blandt andet med det ikoniske spidse skæg.
Det lykkedes Hatshepsut at fastholde magten som farao i 21 år. Og hun er en dygtig én af slagsen, fortæller Jeanette Varberg.
- Hun igangsætter store byggeprojekter af blandt andet store templer, og hun sender ekspeditioner ned gennem Afrika. Hun sørger for ro og stabilitet, og Egypten blomstrer under hendes lederskab, hvilket er et tegn på en klog og dygtig leder.
Men det tydeligste tegn på Hatshepsuts succes som regent finder man ifølge Jeanette Varberg i hendes død.
- Hatshepsuts største triumf er, at hun dør gammel af sygdom. Dem, der måtte være imod hende, har simpelthen ikke held med at afsætte hende eller tage livet af hende, hvilket man ellers ser utallige andre gange i det gamle Egypten.