Han blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, da han var ni år, og har siden stået på alverdens scener og udfyldt hovedrollerne i nogle af verdens største balletter. I 2006 blev han balletchef i Tivoli.

Nu har Peter Bo Bendixen kastet sig over et kunstnerisk samarbejde med dronning Margrethe:

- Dronningen har en enorm ærekærhed overfor sit arbejde; det betyder enormt meget for hende, at det, hun leverer, er i orden. Hun elsker at være sammen med dygtige mennesker, og være en del af et team, hvor hun bliver udfordret, siger Peter Bo Bendixen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Læremester i Vidunderbørn

Og den 50-årige balletchef er en mand med mange jern i ilden.

Udover samarbejdet med dronningen og kunsteren Oh Land, der skal munde ud i en nyopsætning af Askepot i sommeren 2016, har han den sidste måneds tid ageret læremester for den 11-årige ballerina Marie i programmet Vidunderbørn:

- Det skønne ved Marie er, hvor mange sider hun har. Hun både glad, ligefrem og positiv, og total ukrukket og ukompliceret. Men samtidig har hun en intuitiv forståelse for dramaet og det mørke.

På trods af den intuitive forståelse trak Marie det korteste strå i Vidunderbørns fjerde udsendelse, og røg ud af programmet umiddelbart inden finalen, der finder sted 12. december.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det får dog ikke Peter Bo Bendixen til at spare på superlativerne, når han skal beskrive sin elev:

- Hun har et teater- og skuespiltalent i lige så høj grad som et dansetalent; og det er vigtigt som professionel danser. Udover det rent tekniske, så skal man vide, hvordan man leverer noget til et publikum, og holder deres opmærksomhed fanget, og det ved hun.

Resultatet er vigtigst

Tilbage til dronningen. Hun er nemlig også optaget af at levere noget til sit publikum.

- For dronningen er det vigtigste, at det resultat, der bliver afleveret, er det bedst tænkelige. Og det sker jo kun, hvis der er en stor portion ærlighed og input fra alle med i arbejdet.

- Dronningen forventer, at hun bliver behandlet som en del af temaet; selv om man selvfølgelig er bevidst om, at man sidder i et rum med landets overhoved.

12 år ved Den Kongelige Ballet

Samarbejdet med dronningen er langt fra det eneste højtprofilerede balletprojekt, Peter Bo Bendixen har været en del af.

Udover sine 12 år som solodanser ved Den Kongelige Ballet, har han også været solist ved Hamburgerballetten.

Selv husker Peter Bo Bendixen særligt tre aftener i sin lange karriere:

- Jeg har tre aftener, som jeg kan huske, hvor jeg bagefter følte: ”Okay, dér leverede jeg sgu!”. Det var i rollen som Onegin i balletten ’Eugen Onegin’, og så var det i ’Giselle’ og ’Romeo og Julie’; alle sammen på Det Kongelige Teaters gamle scene.

"Lige pludselig begyndte tingene at gå meget hurtigt"

Og man må forstå, at det ikke udelukkende var positivt, at succesen kom tidligt til balletdanseren med den, ifølge Gyldendals leksikon, ”mørke og dramatiske udstråling”:

- Lige pludselig begyndte tingene at gå meget hurtigt for mig, da jeg var omkring 20 år. Dér havde jeg lidt svært ved at håndtere det, og kunne ikke helt se proportionerne i, hvor dygtig jeg var.

- Jeg troede lige pludselig, at det, vi lavede på Gamle Scene, var centrum for universet. Det kan man grine lidt af nu.

Man skal ville noget med kunsten

Peter Bo Bendixen holder dog fast i, at man til enhver tid skal ville noget med sin kunst. Uanset om man er en 11-årig balletpige, der er med i et DR-program, eller er landets dronning:

- Kunst er kun interessant, hvis det virkelig betyder noget. Hvis man vil være udøvende kunster, må man mene, at det man laver, er det vigtigste i hele verden, når du er i processen, og når du afleverer det. For det er kun interessant, hvis du selv tror på det.

- Og for at være noget som danser, så skal du have ønsket om, at folk kigger på dig. Du skal have ønsket om at præstere foran nogen, og få anerkendelsen. Det er et must for alle kunstnere.

Det er dog også vigtigt at holde fast i sit liv uden for scenen.

- Man skal huske på, at der er noget andet ved siden af kunsten. Man må ikke binde sit liv hundrede procent op på, hvordan man bliver set i andres øjne.