Elektronikgiganten Apples kommende irske skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner, bliver ikke nødvendigvis en enlig svale. Andre selskaber, der har arrangeret sig i ly af komfortable irske skatteregler, kan risikere, at blive bedømt på samme vis.

Det siger EU-kommissær Margrethe Vestager til nyhedsbureauet Reuters, efter at hun tirsdag i denne uge pålagde Irland at sende en historisk stor restskat til Apple, hvis europæiske skattebetalinger, ifølge EU, har været stort set ikke-eksisterende.

Apple har tjent styrtende med penge i EU gennem årene men har, ifølge EU, i perioder betalt helt ned til 0,005 i skat på grund af særlige skatteaftaler med Irland, der tillader Apple at sluse sin europæiske profit ubeskattet gennem et irsk datterselskab.

Ingen skat

Denne aftale er imidlertid så lukrativ for Apple, at der reelt er tale om ulovlig statsstøtte, erklærede EU-kommissionen tirsdag.

Mange andre selskaber, især amerikanske tech-selskaber, benytter også irske datterselskaber som sluse for deres europæiske eller globale indtægter - og selv om Vestager kategorisk har afvist at forholde sig til navngivne tech-giganter, der benytter samme selskabsstruktur, afviser hun ikke, at også en vurdering af dem, kan ende med samme resultat.

- Skatterne bliver jo ikke betalt nogen steder, på grund af de irske skatteregler, siger hun til Reuters.

Apple er blandt verdens rigeste selskaber, og har benyttet det irske arrangement til at sende milliarder af dollars i skattely via et selskab, der efter en gammel aftale med Irland ikke beskattes, fordi det betragtes som ikke-hjemmehørende noget sted i verden.

Ikke en bøde

Den store restskat er ikke en bøde - Apple har ikke gjort noget ulovligt - men et krav til Irland, der skal beregne og indkræve, hvad Apple skulle have betalt, hvis ikke landet havde forskelsbehandlet Apple med særaftalen. Og det er altså 13 milliarder euro plus renter, estimerer EU-kommissionen.

Irland har nægtet, at have gjort noget forkert.

Apple-chef Tim Cook har efter afgørelsen været usædvanligt skarp i sin kritik af EUs afgørelse, og kaldt den for 'politisk lort'. Selskabet har dog, også i sit hjemland, været genstand for granskning af sine skatteforhold.

Alligevel har USA kritiseret EU for at ville have Irland til at opkræve skat, der rimeligvis skulle have været beskattet i USA, fordi Apple er et amerikansk selskab.

Klar til at sænke krav

Margrethe Vestager fremhæver dog i interviewet, at hvis USA vælger at beskatte Apples indtjening gennem det irske selskab hårdere, vil EUs krav falde tilsvarende.

EUs sag om Apples skatter er ikke den eneste af sin art. For små tre år siden påbegyndte EU en række prøvesager mod Starbucks, en del af Fiat-koncernen, Amazon og altså også Apple, og tre af dem er nu afgjort til EUs fordel.

Sagerne er dog indbragt for EU-domstolen, og det ventes Apples også at blive.

De små 100 mia., Apple kan risikere at skulle betale til Irland, tilfalder den irske statskasse.

Apple-chef Tim Cook har i et interview med RTE-radio forklaret, at han venter, at afgørelsen bliver omstødt men også, at han venter, at Apple tager dele af sin formue hjem til USA næste år, hvor de så beskattes.