Fodbolden triller på den tætklippede græsplæne på AaB's træningsanlæg på Hornevej i Aalborg Øst.

Sproget på banen er dansk, og mange af råbene kommer fra unge nordjyder.

Havde DR Nyheder besøgt klubben for otte år siden, havde det især været udenlandske spillere, som sprintede rundt efter bolden.

Dengang havde truppen 14 udenlandske spillere, i dag er der blot fem.

Men AaB er også en helt anden klub i dag, end den var for blot få år siden, da den på randen af konkurs blev reddet af en kapitalindsprøjtning på 73 millioner kroner.

- Kapitaludvidelsen var altafgørende for klubbens overlevelse, siger Stephan Schors, der har været Aalborg Boldspilklubs administrerende direktør siden maj 2013.

Flere år med blodrøde regnskaber

AaB var en af de klubber, der inspireret af FCK udvidede forretningen markant i de glade 00'ere. AaB voksede til en stor koncern med blandt andet konferencecenter, ejendomsinvesteringer, håndbold, basketball, ishockey og sågar et reklamebureau.

Men da Finanskrisen ramte i 2008 og årene efter, gik det ikke kun ud over kerneforretningen fodbold. De mange sideaktiviteter gjorde hullet i regnskabet dybere. Fra 2006 til 2010 voksede gælden i AaB fra 87 til 202 millioner kroner.

I 2010 fik klubben en kapitaludvidelse på 39 millioner kroner, hvoraf 30 millioner kroner blev brugt til at nedbringe gælden.

Men det stoppede ikke den blødende forretning, og de efterfølgende år fortsatte klubbens regnskaber med tocifrede millionunderskud.

- Aab har haft økonomiske problemer gennem en årrække. Heldigvis er vi nu ude på den anden side, efter den kapitaludvidelse vi gennemførte i 2014. Nu har vi en klar plan for, hvordan vi driver virksomheden, og hvordan vi bruger de penge, der er. Og den måde, vi gør det på, er, at vi siger, vi skal tjene pengene, før vi bruger dem, siger direktør Stephan Schors.

Ikke flere kapitaludvidelser

Næstefter FCK og Brøndby er AaB det hold i Danmark, der har været flest gange ude med hatten for at hente penge hjem til klubkassen. Det ærgrer Stephan Schors, at AaB har haft så svært ved at lave sund fodboldforretning.

Omvendt tror han ikke, det bliver nødvendigt for AaB at bede om penge igen:

- Kapitaludvidelsen var afgørende. Men den gør også nu, at vi har solid økonomi, som rækker langt frem. Vi investerer i faciliteter, vi investerer kommercielt, så vi gerne skulle se en kommerciel udvikling, som vi også allerede ser. Havde vi ikke det økonomiske fundament, kunne vi ikke foretage de her investeringer, siger Stephan Schors.

- Jeg tror ikke, der er nogen i klubben, der har den målsætning, at de skal tjene penge hvert år. Vi har en målsætning om, at vi skal i nul. Det kommer til at variere, når vi laver transfersalg. Men vi bruger ikke pengene, før vi har dem, fortsætter han.

Det var særligt de mange sideaktiviteter, som trak AaB ned i dyndet, fortæller Rasmus K. Storm, der er forsknings- og analyseleder på Idrættens Analyseinstitut:

- Alle de sideaktiviteter har ikke været specielt hensigtsmæssige for klubben, som har været på kanten af økonomisk kollaps et par gange. Det er et eksempel på en klub, der er gået ind ind i andre sideaktiviteter, men som har haft svært ved at tjene penge på det, siger Rasmus K. Storm.