Ombygning og renovering er ofte en stor investering, og går det galt undervejs kan det få stor betydning for værdien af ens hus eller lejlighed.
Derfor er det afgørende, at du er tryg ved den håndværker, du hyrer og har tillid til, at han kan løfte opgaven.
Mange vælger derfor en håndværker, der er medlem af en garantiordning for at sikre sig, at kvaliteten af arbejdet er i orden.
Han ved jo godt at vi ikke er dækket
Det gør Zahra Lashini og hendes mand også, da de bygger hus uden for Aarhus i 2004. Og murermester Jesper Jacobsen, der på det tidspunkt driver Lystrup Murerforretning, får opgaven, og forsikrer parret om, at byggeriet er omfattet af Byg Garanti-ordningen.
- Det er jo det, han praler med hele tiden. Men det viser sig, at garantiordningen er for folk med en kontrakt under et vist beløb. Når byggeriet overstiger en million kroner, er man ikke dækket, så han ved jo godt, at vi ikke er dækket af Byg Garanti, da vi laver kontrakten, siger Zahra Lashini.
Ordningen dækker i dag med op til 150.000 kroner pr. byggesag. Dog ikke arbejde, som udgør en del af et nybyggeri med en samlet entreprisesum på over 1.000.000 kroner, som det er tilfældet for ægteparret Lashini.
Men Jesper Jacobsen bruger garantiordningen som kvalitetsstempel på trods af, at garantien ikke er en krone værd for Zahra og Hasan Lashini. For dem ender drømmen om et nyt hus i bekymringer og store økonomiske udfordringer.
- Det er faktisk som om, det bliver forvandlet til et mareridt. Vi står med et hus fyldt med fejl, fortæller Zahra Lashini.
En have fyldt med affald
En syn og skønsrapport konkluderer efterfølgende, at der er lavet 29 fejl i byggeriet, der desuden er forsinket i flere måneder, og Lystrup Murerforretning efterlader masser af byggeaffald i den kommende have.
- Vi må hyre et firma til at fjerne det, og det ender med cirka 40 lastbiler fyldt med overskudsjord og byggeaffald. Det er meget dyrt, siger Zahra Lashini.
Parret ender med at bruge halvanden million kroner ekstra på at udbedre de mange fejl og mangler og på advokatregninger.
- Vi har vendt hver eneste krone, og vi har måttet spare på alle fronter, og vi er stadig i gang med at afdrage vores gæld, siger hun.
Kassen er tom
Familien har siden 2004 forsøgt at få deres penge tilbage, og de har rettens ord for, at Jesper Jacobsen skylder dem penge. Men murermesteren har ingen penge, da han har overdraget firmaet til sin kone og erklæret sig insolvent.
- Han ejer intet på papiret, men han er aktiv, og der holder flere firma- og personbiler på hans adresser, siger Zahra Lashini.
DR’s forbrugerprogram Kontant har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Jesper Jacobsen, men han ønsker ikke at stille op til et tv-interview. I stedet sender han en mail, hvor han blandt andet skriver, at han ville have udbedret fejl og mangler efter den afsluttende afleveringsforretning.
- Jeg synes selv, at jeg forsøgte at gøre, hvad jeg kunne for at afhjælpe, så Zarah og Hassan ikke skulle have et hus med fejl og mangler. Men de stod meget fast på at vælge en syn- og skønssag og vælge rettens vej, hvilket de jo er i deres fulde ret til. Men det ændrer ikke på, at jeg simpelthen ikke havde pengene. Jeg havde derimod både materialer og evnerne til at lave fejl og mangler, skriver han.
Kritik af manglende kontrol
Sagen fra Aarhus er desværre ikke enestående. Kontant har de seneste uger oprullet en stribe sager, hvor husejere er kommet i klemme på grund af dårligt håndværk. Det er en tendens i tiden, mener lektor for byggeri og anlæg på Aalborg Universitet, Lene Faber.
- Jeg ser desværre ganske meget byggesjusk, og der er ingen tvivl om, at vi i Danmark går mod de tider, hvor det ikke gør noget, at man snyder andre, hvis de ikke opdager det, siger hun.
Lene Faber efterlyser større krav og mere kontrol med de enkelte håndværkere, når det gælder titler og autorisation.
- Skorstensfejerlauget har for eksempel sørget for, at man ikke kan blive mester og have sin egen virksomhed, uden at man har taget deres mesterlæreuddannelse. Det kunne man også godt gøre blandt tømrer, snedkerer og murere og andre faggrupper, siger Lene Faber.
Tjekker ikke kvaliteten af arbejdet
Det er Dansk Byggeri, der står bag Byg Garanti-ordningen, og her fører de ikke kontrol med medlemmernes uddannelsesmæssige baggrund, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael Haahr Nielsen.
- Vi stiller ikke nogen uddannelseskrav, men vi tilbyder hver eneste dag to kurser inden for lovgivning og fagområder, så vores medlemmer har masser af muligheder for at opdatere sig, siger han.
Dansk Byggeri tjekker heller ikke kvaliteten af det arbejde, deres medlemmer udfører.
- Det kan vi ikke vide. Vi har 6000 medlemsvirksomheder, og vi er jo ikke ude at se, hvad de laver hver eneste dag. Vi går ud fra, at vores medlemmer laver et godt arbejde, og hvis de ikke laver ordentligt arbejde, hører vi jo fra forbrugerne, siger Michael Haahr Nielsen.
Forbrugerne kan altså ikke regne med, at Byg Garanti er en garanti for godt håndværk.
- Det er jo ikke nogen garanti for, at det arbejde, der bliver udført, er bedre end noget andet, siger Michael Haahr Nielsen og forklarer, at Byg Garanti alene er en garanti for, at eventuelle tvister mellem forbruger og håndværker kan komme for det uafhængige ankenævn.
- Vi har et system, hvor du som kunde kan klage. Du kan få din sag behandlet, hvis der er noget, du er utilfreds med, og er der fejl og mangler, som ikke bliver rettet, står vi på mål for det med 150.000 kroner, siger han.
Men Byg Garanti er blot en blandt flere ordninger, og Kontant kan i aften fortælle om familier, der har lidt store økonomiske tab grundet byggesjusk, på trods af at de netop valgte en håndværker fra en garantiordning.
