Det er ikke rigtigt, at EU's konkurrencekomissær, Margrethe Vestager, har set sig sur på de amerikanske tech-giganter.
Kun hvis man begynder at misbruge sin størrelse til at forhindre andre virksomheders innovation, får man med EU at bestille.
Sådan lyder skudsmålet fra Margethe Vestager selv, der i et interview med nyhedsbureauet Bloomberg blankt afviser, at internetgiganten Google får en særligt skrap behandling af EU.
Vestager har - næsten fra første færd - stået for en hård linje mod især Google, der allerede har fået to konkurrencesager på halsen, mens en tredje blev sat i søen denne sommer.
Til kamp for innovationen
De tre sager handler dels om Googles shoppingtjeneste, der ifølge EU får en for fremmelig placering i søgeresultaterne i forhold til at hvad andre selskaber kan opnå.
Derudover er der sagen om Googles mobilsystem, Android, hvor EU mener, at Googles egne apps og tjenester nyder for meget fremme i forhold til, hvad andre apps og tjenester kan opnå.
Denne sommer kom der så yderligere en sag til - denne gang om Googles meget profitable annoncer.
I interviewet fremhæver Vestager især, at Googles størrelse sætter selskabet i stand til at pakke brugerne ind i Google-tjenester, så de aldrig opdager det konkurrerende og måske mere innovative tilbud.
Alt for lidt fokus på 'gratis'
Derudover understreger hun, at hele diskussionen om den sande pris for nettets gratistjenester får alt for lidt opmærksomhed.
I dag er det efterhånden velkendt, at gratistjenester i virkeligheden slet ikke er gratis. Man betaler nemlig ved at give tjenesten lov til at bruge ens data, blandt andet til reklamer og andre produkter. Men det er for svært at gennemskue den sande pris, mener kommissæren.
- Problemet med at betale med sine data er, at det for svært at gennemskue vekselkursen. Jeg bruger aldrig loyalitets-kort (eksempelvis kundeklubber og rabatkort, red.), fordi vekselkursen er dårlig for mig, fordi de får alle mine data. De kan regne ud, hvad jeg vil købe, hvor gamle mine børn er, om jeg skal have gæster og så videre. Og det jeg får ud af det, er rabat på noget vaskepulver, jeg ikke engang køber, siger Vestager.
Passer bedre på data
Vestager forklarer samtidig, at hun - efterhånden som hun har undersøgt teknologisektoren dybere - er blevet mere optaget af IT-sikkerhed og tilbageholdende med at give sine data væk.
Google er dog blot et blandt utallige eksempler på virksomheder, hvor man får tjenesten tilbudt gratis, hvis man til gengæld vil lade virksomheden kigge med over skulderen. Især sociale medier - og især Facebook - er i de senere år blevet mødt med skepsis i flere europæiske lande, hvor datatilsyn på forskellig vis har forsøgt at begrænse selskabets dataindsamling.
Senest har de tyske konkurrencemyndigheder rejst en usædvanlig sag mod Facebook, hvor selskabet anklages for at bruge sin styrke og dominans til at få brugerne til at acceptere urimelige brugervilkår.
EU har dog også stillet skarpt på de skattefiduser, der ofte ses hos de store tech-giganter, hvor penge lovligt kanaliseres via Irland til nulskattelande som Bermuda - eller sager, hvor tech-giganter har fået så gode vilkår i de lande i Europa hvor de har etableret deres hovedkvarterer, at der kan være tale om statsstøtte.