Bilisterne får lov til at køre stærkere på en lang række landeveje og motorveje rundt omkring i landet. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve fartgrænsen på udvalgte landeveje fra 80 til 90 kilometer i timen og på udvalgte motorveje fra 110 til 130 kilometer i timen.
- Vi øger mobiliteten og sikrer, at folk kan komme hurtigere frem og tilbage på arbejde, når de skal besøge familie og så videre. Det er mange minutter sparet mange år fremover, og tid er penge, siger Liberal Alliances transportminister Ole Birk Olesen til DR Nyheder.
I alt drejer det sig om 150 kilometer landeveje forskellige steder i landet, samt 70 kilometer motorvejs-strækninger, hvor bilisterne inden længe må køre hurtigere end i dag. Fælles for de udvalgte vejstrækninger er ifølge regeringen, at Vejdirektoratet vurderer, at fartgrænsen kan sættes op, uden det går på kompromis med trafiksikkerheden.
- Det er blandt andet lange, lige strækninger, som indbyder til, at man godt kan køre lidt hurtigere. Faktisk er det i høj grad veje, hvor folk allerede i dag kører lidt stærkere end hastighedsgrænsen, siger Ole Birk Olesen og henviser til, at de højere fartgrænser skal kombineres med forbedringer af trafiksikkerheden på strækningerne, og at vejene er egnet til de øgede hastighedsgrænser.
Koster 93 millioner
Forslaget er en del af regeringens kommende finanslovsudspil. Det er nemlig ikke nogen gratis omgang at hæve fartgrænserne. I alt vil regeringen sætte 93 millioner kroner af til de højere fartgrænser. Pengene skal blandt andet bruges på at opsætte autoværn, og etablere såkaldte rumleriller ind mod midterrabatten på de udvalgte motorveje og landeveje.
- Dermed sikrer vi, at vejene er sikre nok til en højere hastighed, siger Ole Birk Olesen, og afviser, at de højere fartgrænser vil føre til flere ulykker.
- Når vi sætter hastighedsgrænsen op til 130 kilometer på nogle motorveje vil flere bilister søge derover frem for at køre på de mere snørklede landeveje. Så det kan faktisk være positivt i forhold til ulykkes-statistikken, fordi vi får flere bilister over på motorvejene, hvor der er færre ulykker, siger transportministeren.
DF bakker op
Og flertallet er allerede i hus. Dansk Folkeparti bakker nemlig fuldtonet op.
- Det har længe være et ønske fra Dansk Folkeparti, at vi får nogle mere realistiske fartgrænser på de vejstrækninger, hvor det er fuldt forsvarligt at køre hurtigere end man må i dag. Det vil være med til at give et bedre flow i trafikken, siger Dansk Folkepartis transportordfører Kim Christiansen, der heller ikke frygter at højere fart vil føre til flere ulykker.
- Det sker kun på de veje, hvor det er fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så jeg frygter ikke, at det vil føre til flere ulykker, siger han.
S og SF er åbne
Hos oppositionen til venstre møder forslaget generel også opbakning.
- Det giver god mening at øge mobiliteten på visse vejstrækninger. De steder, hvor det er forsvarligt at øge hastigheden, medvirker vi gerne, siger Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, der kalder forslaget for ”et skridt i den rigtige retning."
Samme toner lyder fra SFs transportordfører Karsten Hønge.
- Vi har et meget jordnært forhold til det her. Hvis Vejdirektoratet siger god for det, og vi kan være stensikker på, at det ikke går ud over trafiksikkerheden, så kan vi da godt gøre det lettere for bilisterne at komme hurtigere frem, siger Karsten Hønge.
Transportministeriet forventer, at de højere fartgrænser på de udvalgte landeveje vil træde i kraft inden for 1-2 år, mens der på de udvalgte motorveje kan gå 1½-2 år.