Da Inger Støjberg tilbage i maj måned satte sig til rette i vidneskranken i Instrukskommissionens lokale på Frederiksberg, hev den tidligere udlændingeminister en kanin op af hatten. Et notat.

Notatet var godkendt i Støjbergs ministerium op til den dag i februar 2016, hvor ministeren gik på banen med en pressemeddelelse, der ikke var til at misforstå. Støjberg ville ikke acceptere, at asylpar boede sammen, hvis den ene ægtefælle var under 18. De skulle skilles ad. Alle parrene. Uden undtagelse.

Sådan var det dog ikke ment … i virkeligheden. Og dér kommer notatet ind i billedet. Det slår nemlig fast, at der ville være undtagelser. Ikke alle par ville blive adskilt – sådan et kollektivt tiltag ville nemlig være ulovligt.

Notatet var ikke kendt dengang, og har ikke været kendt siden – lige indtil ministeren skulle afhøres i Instrukskommissionen for første gang.

Nu er hun indkaldt igen. I mellemtiden har en lang række embedsmænd på forskellige niveauer i Integrations- og Udlændingeministeriet afgivet forklaring. Kommissionen har nemlig tilrettelagt afhøringerne sådan, at Inger Støjberg afgav forklaring som en af de første, så udspørgeren efterfølgende har kunnet trykteste hendes beskrivelse af sagen på embedsmændene.

Det gælder notatet og behandlingen af asylparrene i det hele taget.

Forstå sagen om den ulovlige instruks i vores gennemgang af sagen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Det modsagte skal granskes

Derfor er det nærliggende at gribe fat i et par af de forklaringer, der direkte strider mod Støjbergs version – altså at der blev meldt hårdt ud, men at det samtidig stod klart at asylparrene skulle behandles individuelt.

Udlændingestyrelsens tidligere vicedirektør Lene Vejrum har forklaret, at Styrelsen blev bedt om at adskille alle asylparrene – uden undtagelse. Dét er ulovligt, har Folketingets Ombudsmand slået fast - for den danske forvaltning hviler på et afgørende princip om partshøring. Altså må myndighederne ikke ud fra fx parrenes alder alene antage, at parrene er tvangsgift, og kvinden en såkaldt barnebrud. Myndighederne skal derimod spørge parrene, om det også forholder sig sådan, INDEN der træffes afgørelse.

Dét er kernen i sagen, for partshøringer og undtagelser var ikke en del af den pressemeddelelse, der udgik fra Støjbergs ministerium den 10. maj 2016.

Lene Vejrums vidneudsagn modsiges dog af et andet centralt placeret vidne, nemlig afdelingschef i ministeriet Line Skytte Mørk Hansen. Hun har forklaret Instrukskommissionen, at signalet ned til Udlændingestyrelsen var, at asylparrene skulle behandles individuelt, altså lovligt – og ikke skæres over én kam, som pressemeddelelsen lagde op til.

Det skete bare ikke, dengang i 2016. Støjbergs markante pressemeddelelse fik status af en instruks, som systemet en tid fulgte.

Herunder kan du blive klogere på tidsforløbet omkring udsendelsen af instruksen og det efterfølgende forløb.

Det centrale dokument?

Inger Støjberg selv har forklaret i kommissionen, at hun ganske rigtigt bad om at få undtagelserne pillet ud af pressemeddelelsen – og det med departementschef Uffe Toudals accept. Men det var bare for at kunne kommunikere klart udadtil - ”grundpræmissen” for hende var stadig det nu så berømte notat. Det var det ”helt centrale dokument”.

Daværende afdelingsleder og chefjurist i ministeriet Lykke Sørensen nedtonede allerede i dagene efter Støjbergs forklaring betydningen af notatet. Siden har også et andet centralt nøglevidne i form af tidligere kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriet Jesper Gori sagt det samme. Efter hans opfattelse var det notat ”dødt og borte”. Det havde med andre ord ingen betydning.

Fra den håndfuld direktører, chefer og menige embedsfolk fra Udlændingestyrelsen, der er afhørt fra Udlændingestyrelsen, er forklaringen den samme: Notatet havde de aldrig hørt om. De fik kun pressemeddelelsen.

Dermed er det primært Støjbergs tidligere departementschef Uffe Toudal Pedersen og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen også har nikket anerkendende til notatet, der har været på linje med Støjberg i spørgsmålet om notatet. Og tilsvarende i spørgsmålet om pressemeddelelsen.

Første svar til vinter

Instrukskommissionen skal søge at klarlægge begivenhedsforløbet. Sagt meget enkelt: Krævede ministeren, at alle par blev adskilt, uden undtagelse? Eller accepterede hun, at nogle par måtte blive sammen, uagtet at hun ikke brød sig om det? Støjbergs særlige rådgiver Mark Thorsen har forklaret det sidste – ministeren måtte ”lidt træt” acceptere, at der var begrænsninger på hendes indgreb over for parrene.

Ud over spørgsmålet om notatet, pressemeddelelsen og håndteringen af asylparrene i den første fase, så vil Instrukskommissionen også bore i Inger Støjbergs orientering af Folketinget i de efterfølgende år, da sagen begyndte at rulle. Hvorfor fortiede hun notatets eksistens frem til maj måned i år, selvom hun havde talrige lejligheder i mødet med pressen, fire samråd og 200 folketingssvar?

Inger Støjbergs svar skal falde i kommissionen fredag eftermiddag.

Til december ventes Instrukskommissionen at komme med en delberetning om forløbet.