Flere penge til ældre, til pædagoger og en lavere kommuneskat står højt på ønskelisten, når kandidaterne til kommunalvalget i valgkampens hede møder vælgerne.
Men virkeligheden er en anden, når de folkevalgte lokalpolitikere skal lave budgetforlig i byrådssalene efter valget. Her skal der som udgangspunkt findes besparelser krone for krone for hver af de områder, man ønsker at finde flere penge til, siger Roger Buch, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Der er penge at flytte rundt med, men det er et let regnestykke, fordi det skal ende i et stort nul. Bruger man flere penge på et område, så skal man bruge færre på et andet område. Men det kræver nogle ubehagelige beslutninger før man kan komme med de populære beslutninger om at dele gaver ud.
Det sidste med henvising til, at børne- og ældreområdet ventes at fylde meget i vælgernes bevidsthed ved valget.
Kandidater vil have flere penge til velfærd
I DR’s kandidattest har 751 politikere af de 9.578 kandidater, der deltager i testen, givet udtryk for, at der skal bruges flere penge på normeringer i vuggestuer og børnehave og at ældreplejen skal styrkes. Samtidig skal skatten sænkes.
Det kan ifølge Roger Buch skyldes, at kandidaterne rammer det, der i forskningsverdenen kaldes en ”fiscal illusion”.
- Altså at man tror, man kan bruge penge på en masse områder, samtidig med at man ikke lader besparelser og skattestigninger følge med i den anden ende, siger han.
Ofte vil kandidaterne nemlig have en tendens til at overvurdere, hvor mange penge der kan spares på et givent område, mens omkostningen ved at styrke et andet undervurderes.
Råderummet er begrænset
Også Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig administration og ledelse ved statskundskab på SDU, advarer mod at tro, der er mange penge i spil i kommunalbudgetterne.
For der er et begrænset råderum til at flytte rundt på tingene, og ofte er de fleste af midlerne afsat til at opfylde minimumsstandarder, som kommunen ikke kan ændre på.
- Derfor er budgetforhandlingerne efter et valg ofte båndlagt, så man fremskriver budgetterne og forhandler om relativt lidt. Men der er selvfølgelig noget at forhandle om, og derfor kan politikerne også efterfølgende sige, de forsøgte at gøre det, de gik til valg på.
Ikke rum til effektiviseringer
Både Roger Buch og Kurt Klaudi Klausen fortæller, at kommunerne de senere år har oplevet, at resurserne er blevet færre og omkostningerne blevet færre.
Et af de svar, der oftest lyder fra kandidaterne til valget, er, at der skal være færre kolde hænder og flere varme. Eller sagt på en anden måde: Der skal spares på den kommunale administration, så der bliver mere plads til velfærd i kommunerne. Ifølge Kurt Klaudi Klausen er dog svært at realisere.
- Nej, det er der ikke potentiale for besparelser i administrationen. Det der karakteriserer kommunerne og deres økonomi over de sidste 67 år er, at man har fået skåret rigtigt meget af det flæsk, der har været efter strukturreformen væk, siger han.