Blækket var knap nok tørt på den nye økonomiaftale for 2018 mellem regeringen og Danske Regioner, før kritikken af den brød ud i lys lue.

Aftalen fastholder det årlige produktivitetskrav på 2 procent, der betyder, at regionerne skal levere mere for de samme penge hvert år. Det kritiseres af Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der ikke mener, kravet er muligt at opnå eller på nogen måde vil gavne patienterne. Kritikken vinder også gehør blandt folkevalgte, hvor SF og Enhedslisten allerede har meldt ud, at de ikke vil stemme for aftalen, mens Dansk Folkepartis sundhedsfordfører Liselott Blixt også har meldt sig i koret af kritikere.

- Jeg synes jo, det er trist, man ikke har fjernet produktivitetskravet, og at der ikke er kommet nogle flere midler til området, for det betyder jo, at vi stadig vil se et sundhedsvæsen under pres, siger hun til DR.

Læg dertil i puljen af kritikere de socialdemokratiske regionsrådsformænd – dem er der tre af – og måske mest bemærkelsesværdigt venstremanden Jens Stenbæk, der foruden at være partifælle med finansminister Kristian Jensen, er regionsrådsformand i Region Sjælland. Sidstnævnte mener ikke, at aftalen er med til at give mere sundhed, som finansministeren ellers har solgt aftalen på.

Kristian Jensen afviser, at produktivitetskravet på to procent vil betyde, at flere i sundhedssektoren skal til at løbe stærkere. Det siger han i et interview med DR’s Orientering.

- Det vigtige er ikke, man skal løbe hurtigere, men at man skal arbejde smartere. Hvis man kigger på operationerne, så er det at få udskiftet en hofte noget, der går meget hurtigere i dag end for ti år siden. Vi kan se, der er en stor udvikling på vej inden for teknologi for patienterne.

Finansminister tror på bedre patientoplevelse

Mens produktivitetskravet fastholdes, så hæfter finansministeren sig i stedet ved, at der med aftalen er afsat mindst 2,2 milliarder kroner næste år til nyanlæg på området

- Det her vil komme til at mærkes positivt for patienterne, for der bliver tilført nogle flere midler til at udøve et bedre sundhedsvæsen og der bliver skabt rum til, at regionerne kan investere i ny strålebehandling og andet, sådan at vi får udskiftet noget af det udstyr, der er ved at være slidt, siger Kristian Jensen.

Der skal jo stadig løbes hurtigere for omtrent 1,3 milliarder kroner (I kroner betyder et produktivitetskrav på 2 procent, at sygehusene i år skal levere en produktionsværdi på cirka 1,3 milliarder kroner mere end sidste år, red.) Er det ikke noget, man vil kunne mærke?

-. Jeg er ikke enig i, der skal løbes hurtigere. Der skal løbes kortere. Der skal findes de genveje, der er i systemet, og man skal sørge for at indføre ny teknologi, sådan at man er bedre til at få udnyttet resurserne optimalt. Der er ikke nogen patienter, der bliver gladere af, at en behandling tager flere dage, hvis den kan gøres på færre dage. Vi har de senere år set, at patienterne bliver hurtigere udskrevet.

Sygeplejersker: Ingen tid til vand eller bad

Forrest i køen af kritikere står Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, der fremhæver en række negative effekter af produktivetskravet, der siden 2007 har lydt på 2 procent om året.

- Medarbejderne kan se, de ikke kan løfte den kvalitet i opgavevaretagelsen, som de gerne ville. Det er tydeligt, at sygeplejersker fortæller beretninger om, hvordan de ikke har tid til at give et glas vand til patienterne eller hjælpe dem med at blive vasket. Der er medarbejdere, der bliver syge af at gå på arbejde, fordi de er så pressede, som de er, siger hun til DR Nyheder.

Direkte adspurgt om, hvorvidt Kristian Jensen kan acceptere de konsekvenser af produktivetetskravet, lyder svaret:

- Det accepterer jeg heller ikke. Det er derfor, der bliver afsat flere penge til sundhedsvæsenet.

Kristian Jensen, det, som Grete Christensen giver udtryk for, er sådan, som det ser ud i dag. Hun siger specifikt, at det er produktivitetskravet på to procent, der er skyld i, at de oplever kollegaer, der bliver syge at gå på arbejde og at patienter ikke får vand, når de beder om det eller kan få et bad, når de beder om det. Det er netop på grund af kravet, som I vælger at fastholde. Når du siger, du ikke vil acceptere det, så gør du det jo samtidig. Du fastholder den del af politikken, som fører til det. Hvordan vil du gøre op med det?

- Jeg har investeret en halv milliard i et bedre sundhedsvæsen. Vi har sat os ned sammen med regionerne og sagt: Hvad er det, der skal til, for at vi til næste år kan kigge på, om der er muligheder for forbedringer i forhold til den styringsgennemgang, der er. Sundhedsvæsnet er et af de få offentlige områder, der det seneste år har fået tilført flere medarbejdere, fordi det har været regeringens prioritet, at det sundhedsvæsen, som vi har i Danmark, skal være godt og trygt.

Uklart hvor længe produktivitetskravet fastholdes

Hvor længe vil du stå på, at det produktivitetskrav er den rette vej for sundhedsvæsnet?

- Må jeg bare nævne igen. Regionerne har leveret mere i produktivitet, end det regeringen har bedt om.

Og Grete Christensen peger så på, hvilke konsekvenser det har haft…

- Jeg fortæller, hvad regeringen beder om. Vi har bedt om 2 procents produktivitetsvækst. Regionerne har leveret 2,4 procent i gennemsnit. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke også vil blive leveret i indeværende år til gavn for patienterne.

Samlet får Danske Regioner 500 millioner kroner ekstra til sundhedsområdet efter forhandlinger med regeringen om den økonomiske ramme for 2018. Det skal ses i forhold til regionernes samlede udgifter til sundhed, der årligt ligger over 100 milliarder kroner.