De fem partier er enige om at erstatte den nuværende seniorførtidspension med en ny seniorpension.

Seniorførtidspensionen er en særlig adgang til førtidspension for folk, der har fem år eller mindre til folkepensionen. Den blev indført, da efterlønnen blev forringet i 2011 og er lige så svær at få som almindelig førtidspension.

Seniorpension skal være lettere for nedslidte at få. Det skal alene være en lægelig vurdering af, hvor meget man kan arbejde i ens nuværende job, der er afgørende. Man skal ikke igennem undersøgelse af, om man kan klare et andet arbejde.

Seniorpension kan man få, hvis man har seks år eller mindre til folkepensionen, kun har helbred til at klare sit job i op til 15 timer om ugen og har været 20-25 år på arbejdsmarkedet. Satsen vil være som førtidspension.

Socialdemokratiet vil indføre ret til tidlig folkepension, så man kan vælge at gå på folkepension et par år tidligere end andre, hvis man opfylder bestemte kriterier.

Det vil sige, at hvis pensionsalderen er 67 år, så vil man kunne få folkepension fra 64 eller 65 år. Når pensionsalderen stiger til 73 år, så vil man kunne stoppe som 70- eller 71-årig.

Hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten efter valget, vil S-formand Mette Frederiksen drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan sådan en ordning kan indrettes. Partiet har endnu ikke forklaret, hvad det er for nogle krav, man skal opfylde for at få ret til tidlig folkepension.

Men Socialdemokratiet har sagt, at der skal tages hensyn til, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, og at den tidlige folkepension skal målrettes folk i brancher med risiko for nedslidning.

Den nye seniorpension skal man godkendes til at få. Der skal være en lægelig vurdering af, hvor meget man kan arbejde. Præcis hvem der skal foretage den vurdering, har partierne bag pensionsaftalen endnu ikke lagt sig fast på. Man skal altså være nedslidt for at få seniorpension.

Socialdemokratiet vil indføre en rettighed til tidlig folkepension. Det betyder, at hvis man opfylder nogle objektive kriterier, så kan man gå tidligere på pension uden at spørge nogen myndighed.

Seniorpensionen vil være en mulighed for alle, uanset hvilken branche man arbejder i, og uanset om man er fysisk eller psykisk nedslidt.

Tidlig folkepension ventes at blive forbeholdt folk, der arbejder i bestemte brancher.

Seniorpension vil være på en ydelse, der svarer til førtidspension. Det vil sige mellem cirka 16.000 og cirka 19.000 kr. om måneden.

Tidlig folkepension vil være på en ydelse, der svarer til folkepension. Det vil sige mellem omkring cirka 10.000 kr. og cirka 13.000 om måneden. Hertil kan komme f.eks. ældrecheck.

Socialdemokratiet vil bruge 3 mia. kr. om året på sit forslag om tidlig folkepension. Partiet har ikke lagt sig fast på, hvor mange år før folkepensionsalderen, man skal kunne få den nye rettighed.

Finansministeriet har regnet ud, at med et års tidligere folkepension er der råd til 22.000 personer. Med tre år rækker pengene til 7.000 personer per årgang.

Men i Finansministeriets regnestykke kommer de ikke alle sammen fra beskæftigelse. En del kommer fra andre offentlige ydelser som f.eks. førtidspension, dagpenge og kontanthjælp.

Når det sorteres fra, så har S råd til at give tre års tidligere folkepension til 2.850 personer i hver årgang.

De 2.850 er dog det, man på økonom sprog kalder ”fuldtidspersoner”. Det vil altså sige, at det svarer til, at så mange går fra fuldtidsarbejde til folkepension.

Realiteten er, at mange tæt på pensionsalderen arbejder mindre end fuld tid. Så det vil formentlig være flere mennesker, der er penge til. Socialdemokratiet regner selv med, at omkring 5.000 mennesker hvert år vil kunne gå på folkepension tre år tidligere end ellers.

De vil så kunne få tre år ekstra på folkepension.

Regeringen, DF og R har ikke afsat et bestemt beløb på samme måde som Socialdemokratiet. Men har fundet penge til det antal, som Beskæftigelsesministeriet forventer vil få den nye seniorpension. Det er 650 mio. kr. om året. Hvis seniorpensionen bliver dyrere, vil aftalepartierne skaffe de ekstra penge.

Beskæftigelsesministeriet regner med, at der i 2025 vil være 17.150 personer på seniorpension. En del af dem kommer fra anden offentlig ydelse som f.eks. førtidspension og dagpenge.

Når de er trukket fra, når ministeriet frem til, at omkring 800 personer vil være gået fra arbejde og til seniorpension i 2025. Men det er altså over seks år, så i hver årgang vil det være det omkring 135 personer.

Men også her er der talt om såkaldte ”fuldtidspersoner”, så når man tager højde for, at ikke alle arbejder fuld tid, vil tallet formentlig være lidt højere.

De vil så kunne få seniorpension i seks år før folkepensionsalderen.

Partierne bag pensionsaftalen er enige om at nedsætte en kommission, der skal undersøge fordele og ulemper ved at indføre differentieret folkepensionsalder.

Altså en ordning hvor folkepensionsalderen ikke er ens for alle, men hvor nogle kan gå på pension tidligere end andre. Eller sagt på en anden måde: Socialdemokratiets forslag.

Kommissionen skal også undersøge muligheden for at ændre på den brede politiske aftale om, at pensionsalderen stiger i takt med, at levealderen stiger. Den kan komme med forslag til at lade pensionsalderen stige langsommere, men først fra 2040.

Den politiske aftale om stigende pensionsalder – det såkaldte velfærdsforlig – betyder, at folkepensionsalderen i 2040 vil være 70 år. Derfor er vurderingen, at det først er til den tid, det for alvor bliver et problem for nogle grupper på arbejdsmarkedet at holde helt til pensionsalderen.

Og så er der det nationaløkonomiske. Økonomer taler om et hængekøje-problem i dansk økonomi. Udtrykket kommer fra den kurve, der viser, hvordan de offentlige finanser vil udvikle sig de kommende år. Fra omkring 2020 er der udsigt til stigende underskud, og først omkring 2040 er økonomien og kurven i topform igen.

Derfor mener regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, at det efter 2040 er økonomisk forsvarligt at overveje at lade pensionsalderen stige mindre end planlagt.

Velfærdsforliget blev indgået i 2006 af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale og De Konservative.

Det vigtigste i forliget er en aftale om, at folkepensionsalderen skal stige i takt med, at vi lever længere. Princippet i stigningstakten er, at man som en gennemsnitsbetragtning skal kunne forvente 14,5 år som pensionist.

Det princip blev i 2015 genbekræftet i en aftale mellem de samme fem partier. Liberal Alliance har senere tilsluttet sig aftalen.

Den stigende pensionsalder er en af de vigtigste politiske aftaler for dansk økonomi. I 2015 konstaterede partierne i aftaleteksten, at uden den ville det ”ikke være muligt at finansiere fx stigende udgifter til sundhed og ældrepleje”. I hvert fald ikke uden ”betydelige skattelettelser”.

De fem partier bag den nye pensionsaftale er enige om, at det vil være omfattet af velfærdsforliget, hvis man vil ændre på princippet om ens folkepensionsalder for alle.

De politiske spilleregler for forlig betyder, at alle partier i et forlig skal være enige, hvis noget skal ændres. Budskabet fra de fem er altså, at Socialdemokratiet ikke kan gennemføre sin plan om tidligere folkepension til udvalgte, hvis de er uenige. Uden den enighed må S opsige forliget, mener de fem andre.

Det kan man efter spillereglerne kun op til et valg, og så kan Socialdemokratiet efter den logik ikke gennemføre sin pensionsplan før om to valg.

Socialdemokratiet har en anden fortolkning af velfærdsforliget og mener sagtens, at partiet kan gennemføre sin plan med andre partier end de fem fra velfærdsforliget.

Hvis DF og R efter valget står fast på et nej tak til den socialdemokratiske pensionsplan, hvis der ikke er enighed i velfærdsforligskredsen, så kan det blive umuligt for Mette Frederiksen at sikre flertal for sin tidlige folkepension.

Men forligsregler er ikke jura. Det er politik. Og det er umuligt med sikkerhed at vide, hvordan partierne vil agere, når først valget er overstået.

Sikkert er det til gengæld, at pension til nedslidte bliver et af de store temaer i valgkampen.

Opdateret 6. maj: I artiklen er der tilføjet spørgsmålene 'Hvor mange vil kunne få tidlig folkepension?' og 'Hvor mange vil kunne få seniorpension?'